Forebyggende indsatser til unge i psykisk mistrivsel

Baggrund:

Flere danske undersøgelser har peget på, at en ikke ubetydelig andel unge viser tegn på psykisk mistrivsel. Når man snakker om psykisk mistrivsel, dækker det et bredere område end egentlige psykiske lidelser, hvor en læge har stillet en klinisk diagnose. Psykisk mistrivsel kan ytre sig ved forskellige indadrettede symptomer som for eksempel lav livstilfredshed, psykiske og psykosomatiske symptomer, oplevet stress, ensomhed, selvskadende adfærd eller søvn-problemer. Psykisk mistrivsel påvirker ikke kun unges velbefindende i hverdagen, men øger også risikoen for, at der opstår mentale helbredsproblemer i voksenalderen. Derfor er det relevant at fokusere på forebyggende tiltag, inden problemerne vokser sig for store.

Formål:

Undersøgelsens formål er at tilvejebringe viden om effekten af forebyggende indsatser og metoder for 16-30-årige unge, som har psykiske mistrivselsproblemer. Det er sket ved at identificere studier om indsatser, der har vist sig at have dokumenteret positiv virkning. Derudover indkredser undersøgelsen også, hvad der karakteriserer unge i psykisk mistrivsel, ligesom den giver eksempler på typer af indsatser, som i dag er målrettet danske unge.

Undersøgelsen er bestilt af Socialstyrelsen, og resultaterne kan understøtte styrelsens mod-ning og videreudvikling af konkrete forebyggende indsatser og metoder. Resultaterne i undersøgelsen kan også være til inspiration for kommuner og andre aktører, der ønsker at igangsætte indsatser til unge med symptomer på indadrettede mistrivselsproblemer.

Konklusion:

Det er svært præcist at afgrænse, hvor mange unge der er i psykisk mistrivsel, men omkring fem til ti procent skønnes at være svært belastede. Derudover er der bredere grupperinger af unge, hvis mentale sundhed kan karakteriseres som jævn eller moderat. Psykisk mistrivsel er mere udbredt blandt unge kvinder end blandt unge mænd. Undersøgelsens resultater tyder også på, at psykisk mistrivsel ofte rammer personer, der i forvejen er socialt dårligt stillede. Gennem de senere år er der set en stigning i unge, som trives dårligt, men samtidigt trives danske unge bedre end unge i mange andre lande.

Undersøgelsen har fundet 17 studier om indsatser, der har vist sig at være virksomme til at forebygge forskellige slags symptomer på mistrivsel. Nogle indsatser handler om at forbedre den mentale sundhed generelt, mens andre sigter mod at forebygge en specifik tilstand eller adfærd, for eksempel angst, depression, søvnforstyrrelser, selvskade, selvmordstanker eller spiseforstyrrelser.

Indsatserne er forankret i forskellige arenaer. Nogle er eksempelvis skolebaserede indsatser, mens andre er forankret i lokalsamfundet, på digitale platforme eller hos den praktiserende læge.

Forebyggelsesmetoderne er forskellige afhængigt af, hvilke former for mistrivsel der er tale om. En stor del af studierne fokuserer på indsatser, der kan forebygge angst og depression. Her indgår principper fra kognitiv adfærdsterapi i en række af indsatserne, men også andre terapi-former som Motivational Interviewing, psykoedukation og mindfulness. Andre former for indsat-ser er baseret på fysisk træning eller på en mobilapplikation, hvor den unge kan overvåge sine depressive symptomer sammen med sin læge.

Samlet set viser undersøgelsen, at der findes flere virksomme indsatser til at forebygge symptomer på psykisk mistrivsel blandt unge. Men samtidig peger de fleste studier også på, at der er behov for yderligere dokumentation, hvis man skal drage mere entydige konklusioner om effekterne af de forskellige indsatser.

Metode:

Undersøgelsen er dels baseret på desk research, som omfatter en gennemgang af danske og internationale undersøgelser om psykisk mistrivsel blandt unge, og dels på en systematisk litteratursøgning, der bestod af over 2.800 potentielt relevante studier. Blandt disse matchede 17 studier kriteriet om at kunne dokumentere positiv effekt ved tidlige forebyggende indsatser for 16-30-årige unge med psykiske mistrivselsproblemer, som er undersøgelsens målgruppe.