Forebyggelse af indlæggelser - med fokus på borgere i Roskilde Kommunes hjemmepleje
Udgivelsens forfattere:
- Jakob Kjellberg
- Rikke Ibsen
Ældre
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Sundhed
Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Baggrund
I 2014 indførte Roskilde Kommune en indsats, hvor personalets kompetencer udvikles i refleksion og afdækning af borgerens helbredstilstand. Medarbejderen triagerer borgeren gennem Roskilde Hjulet, som er et elektronisk refleksionsværktøj, installeret på plejepersonalets tablets.
Denne rapport er en effektanalyse af indsatsen baseret på registerdata, hvor der er set på følgende effekter:
- udviklingen i indlæggelsesmønsteret i Roskilde Kommune sammenlignet med udviklingen i Køge og Holbæk Kommuner
- udviklingen i indlæggelsesmønsteret for borgere i Roskilde Kommune sammenlignet for de, som henholdsvis har og ikke har været i kontakt med hjemmeplejen.
Konklusion/resultater
Roskilde Kommunes indsats har en positiv påvirkning på flere indikatorer – fx er der sket et fald i antallet af forebyggelige indlæggelser i gruppen, der modtager hjemmehjælp efter interventionen. Den statistiske analyse viser dog, at udviklingen ikke er signifikant, når der tages højde for alder og køn. Når det handler om at nedbringe antallet af korttidsindlæggelser, findes en mindre nedadgående tendens i Roskilde, og Roskilde Kommune er nu kommet en lille smule under niveauet for Køge og Holbæk Kommuner– trods et højere udgangspunkt.
Analysen er generelt præget af, at datamaterialet er begrænset i forhold til at kunne dokumentere statistisk signifikante effekter.
Metode
Analysen er baseret på registerdata, herunder samkøring af data fra Roskilde Kommunes omsorgssystem og Landspatientregisteret.
Udgivelsens forfattere
- Jakob KjellbergRikke Ibsen
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Rikke Ibsen fra i2Uturn.Udgiver
KORA