Forældrene har nøglen til børns overvægt
Udgivelsens forfattere:
Socialområdet
Børn, unge og familie
Sundhed
Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed
Ressourcesvage forældre har oftere overvægtige børn. Og disse forældre overser også oftere deres børns overvægt, viser en ny undersøgelse fra AKF. Det er derfor nødvendigt at medtænke hele familien og hele familiens livsstil, hvis de overvægtige børn skal tabe sig.
Flere fede børn
Antallet af overvægtige og fede børn er steget kraftigt inden for de seneste årtier. Undersøgelser viser, at op mod 15-20% af de danske skolebørn i dag er overvægtige, og 3-4% er direkte fede ifølge BMI-målinger. Overvægt og fedme kan medføre visse sundhedsrisici for både børn og voksne, og overvægtige børn har en større risiko for også at blive overvægtige som voksne.
Det er i utallige undersøgelser blevet påvist, at overvægt og fedme er mere udbredt blandt personer med lavere indkomst- og uddannelsesniveauer. Det gælder også for børn, hvis forældre har et relativt lavt indkomst- eller uddannelsesniveau.
Forældre overser børns overvægt
For at forstå – og modvirke – de voksende problemer med overvægt og fedme blandt danske børn, er det nødvendigt at undersøge, hvorfor der er forskel på forskellige befolkningsgruppers vægt, og hvordan folk forholder sig til mad, motion, vægt og krop. Hvordan forældre overfører bestemte værdier, handlinger og tankemønstre til deres børn er ligeledes centralt for at forstå den stigende fedmeforekomst blandt børn.
Undersøgelsen fra AKF viser, at der er tæt sammenhæng mellem familiens livsstil og forekomsten af overvægt og fedme hos børn. Desuden er der forskel på, om forældre beskriver og vurderer deres overvægtige barn som overvægtigt eller normalvægtigt alt efter deres sociale position og livsstil. Hvis forældre skal modarbejde en vægtøgning hos deres børn, er det nødvendigt, at de i første omgang erkender og ser, at deres børn er overvægtige eller fede.
Kulturel kapital slår igennem
I undersøgelsen anvendes den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier om livsstil og kapitalbesiddelse (se faktaboksen). Ifølge Bourdieu vil personer med forskellige niveauer af kapital også have forskellige livsstile. Ens syn på sundhed, motion og overvægt vil variere alt efter livsstil og kapitalbesiddelse. Specielt dem med megen kulturel kapital er meget opmærksomme på at spise sundt, motionere og have en sund krop. Andre grupper med mindre kapital vil derimod vælge mad ud fra andre idealer og ikke dyrke kroppen så meget for sundhedens og kroppens egen skyld.
Undersøgelsen viser da også en klar sammenhæng mellem forældrenes ressourcer og børnenes vægt – samt forældrenes vurdering af deres børns vægt. Mest tydeligt er det, at jo mere kulturel kapital forældrene besidder, des mindre er sandsynligheden for, at deres børn er overvægtige, og des bedre er forældrene til at vurdere deres børns kropsvægt.
Planlægning og bevidste valg
Med nutidens store udbud af usunde madvarer og en livsstil, som er meget stillesiddende, kræver det bevidste valg at forblive slank. Det er nødvendigt, at forældre planlægger sunde måltider og opfordrer deres børn til at være fysisk aktive, hvis børnene ikke skal udvikle overvægt. Denne bevidste planlægning og disse valg kræver imidlertid ressourcer og kapital. Forældre vælger, hvilken mad de sætter på middagsbordet ud fra deres livsstil, og hvis sundhed ikke er en del af deres egen livsstil, vil den sunde mad ikke blive vægtet i planlægningen. Det samme gælder motion, som forældrene typisk ikke vil prioritere særlig højt, hvis den ikke er en naturlig del af deres livsstil.
Tag afsæt i de nuværende vaner
Undersøgelsen viser alt i alt, at forældres livsstile, ressourcer og handlemønstre har stor betydning for børns vægt. Det er derfor vigtigt, at man ser på hele familien samt forældrenes livsstil og værdier, hvis man vil gøre noget ved overvægten hos et barn. Indsatsen mod børns overvægt må omfatte både forældrenes og børnenes livsstile – ikke blot i relation til kost, ernæring og motion, men også i den måde hvorpå børnenes krop og vægt vurderes af forældrene.
Ændringer skal ske i overensstemmelse med forældrenes og børnenes livsstile, så familien selv kan få det til at passe ind i hverdagen. Man kan ikke forvente bratte forandringer, som vil virke urealiserbare for forældrene. Forældrene skal i høj grad kunne se meningen med forandringerne og erkende deres børns reelle vægtniveau, hvis frugtbare resultater skal opnås.
Med Bourdieu til bords

I undersøgelsen anvendes den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier om livsstil og kapitalbesiddelse. Kapital skal ifølge Bourdieu ikke blot forstås som økonomisk formåenhed, men er et mere bredt begreb for de ressourcer, den enkelte besidder:
- ØKONOMISK KAPITAL de økonomiske ressourcer, man har.
- KULTUREL KAPITAL måden hvorpå man afkoder viden og smag samt bearbejder informationer.
- SOCIAL KAPITAL de ressourcer, man har via sit sociale netværk og familien.
Ifølge Bourdieu vil personer med forskellige niveauer af kapital også have forskellige livsstile. Ens syn på sundhed, motion, kroppen og overvægt vil fx variere alt efter livsstile og kapitalbesiddelser.
I undersøgelsen anvendes den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier om livsstil og kapitalbesiddelse. Kapital skal ifølge Bourdieu ikke blot forstås som økonomisk formåenhed, men er et mere bredt begreb for de ressourcer, den enkelte besidder:
ØKONOMISK KAPITAL de økonomiske ressourcer, man har.
KULTUREL KAPITAL måden hvorpå man afkoder viden og smag samt bearbejder informationer.
SOCIAL KAPITAL de ressourcer, man har via sit sociale netværk og familien.
Ifølge Bourdieu vil personer med forskellige niveauer af kapital også have forskellige livsstile. Ens syn på sundhed, motion, kroppen og overvægt vil fx variere alt efter livsstile og kapitalbesiddelser.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
AKF nyt