Folkets Vilje?

Siden det første valg i 1979 har EU fået større og større indflydelse i forhold til nationalstaterne, og internt i EU har parlamentet fået større tyngde i lovgivningsprocedurerne. Man skulle derfor tro, at deltagelsen til Europa-Parlamentsvalg var relativ høj og stigende.

Europas deltagelseskrise

Sådan er virkeligheden bare ikke. Den gennemsnitlige deltagelse i alle medlemslandende ved sidste valg var beskedne 46,2 pct. Et tal, som endda bliver trukket op af, at en række lande har tvungen stemmeafgivelse.

Der er også sket et betydeligt fald over tid. En del af dette skyldes, når vi ser på alle medlemslande, at de østeuropæiske lande, der generelt har lav valgdeltagelse, er kommet til. Men selv hvis vi ser på de lande, der har været med hele vejen, er faldet bemærkelsesværdigt.

Hvad med Danmark?

Den danske deltagelse er med omkring 50 pct. – når vi ser bort fra det seneste valg – lidt over den gennemsnitlige deltagelse i de øvrige Vesteuropæiske lande, når vi fraregner Luxemburg og Belgien, der grundet tvungen valgdeltagelse ligger omkring 90 pct.

Som det fremgår af figuren, er den danske valgdeltagelse til Europa-Parlamentsvalg betydelig lavere end til folketingsvalg med ca. 85 pct. Og kommunal- og regionsrådsvalg med ca. 70 pct. deltagelse.

Valgdeltagelsen har dog været stabil over tid, hvis vi ser bort fra det seneste valg i 2009, der lå samtidig med folkeafstemningen om ændringer i tronfølgeloven. Den danske valgdeltagelse til Europa-Parlamentsvalg er altså meget lav efter danske standarder, men dog højere end i resten af Vesteuropa.

Og modsat mange andre lande har vi ikke oplevet en klar nedadgående tendens over tid.

Flere årsager til lav valgdeltagelse

Der er ikke nogen enkeltstående og klar grund til, at valgdeltagelsen er lavere til Europa-Parlamentsvalg end nationale valg, men der eksisterer en række mulige forklaringer.

En af årsagerne er sandsynligvis, at vælgerne simpelthen ikke føler, at der er så meget på spil. Eller ikke føler, at deres stemme betyder noget. Det har sandsynligvis også betydning, at lovgivningsprocessen i Europa-Parlamentet opnår relativ lille mediedækning, og at de flestes viden om parlamentet er mindre end om eksempelvis Folketinget.

Man kan også se en tendens til, at uenighed med ens normale parti på EU-spørgsmålet kan få én til at holde sig væk fra stemmeurnerne. Man ønsker ikke at stemme på partiet grundet uenigheden, men på den anden side ønsker man ikke at skifte parti og være inkonsistent med sit kryds til Folketingsvalg.

Er man f.eks. EU-skeptisk socialdemokrat, kan det derfor være mere fristende at blive hjemme i stedet for at skulle gå ud og finde et nyt parti at stemme på til Europa-Parlamentet.

Kan patentdomstolen tiltrække vælgerne?

Et interessant spørgsmål er, hvad vi kan forvente af det kommende valg den 25. maj. Det korte svar er, at det grundet den samtidige afstemning om patentdomstolen er meget svært at spå om, og det bliver derfor interessant at følge stemmeprocenten.

Tidligere forskning har vist, at samtidige valg kan øge valgdeltagelsen. Det forklarer sandsynligvis stigningen ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009. Her steg valgdeltagelsen med 11,6 procentpoint efter lang tids relativ stabilitet.

Spørgsmålet er, hvor mange vælgere, der kan trækkes op af sofaen på grund af spørgsmålet om patentdomstolen. På den ene side er det en relativ teknisk afstemning, der måske kan gøre det svært at engagere vælgerne. Særligt, fordi der i de første meningsmålinger var en temmelig stor overvægt af ja-vælgere.

På den anden side har de danske afstemninger om europæisk samarbejde typisk haft meget høj valgdeltagelse, og det er tænkeligt, at muligheden for at udtrykke sin kritik eller begejstring over for EU vil lokke en del til stemmeurnerne.

Det tyder derfor på, at valgdeltagelsen som til det foregående valg vil blive over 50 pct., men hvor meget er svært at sige.