Flere ældre og nye behandlinger

Baggrund

Rapporten er udarbejdet for Lægeforeningen, der ønsker at belyse udviklingen i sundhedsvæsenets økonomi siden nullerne og den forventede fremtidige udvikling. Det sker ud fra en betragtning af, at flere personer end tidligere i de kommende år vil have et højt forbrug af sundhedsydelser som følge af den demografiske udvikling, hvor der vil blive flere ældre i Danmark. Dette lægger et pres på de fremtidige sundhedsudgifter. Formålet med denne rapport er derfor at beskrive, hvordan udviklingen i sundhedsvæsenets økonomi, tilgængelige ressourcer og opgaver har set ud tilbage i tid, og hvad vi kan forvente fremadrettet.  

Indhold

I rapportens bagudrettede analyser skabes et overblik over udviklingen i sundhedsudgifterne i Danmark og i sammenlignelige OECD-lande, samt et overblik over udviklingen i forholdet mellem ressourcer og produceret aktivitet i det danske sundhedsvæsen. Dernæst beskrives den demografiske udvikling mod en aldrende befolkning, da denne udvikling står til at blive dels en organisatorisk og dels en økonomisk udfordring for det fremtidige sundhedsvæsen. Slutteligt benyttes DREAM-gruppens scenariefremskrivninger af sundhedsudgifterne til at belyse, hvorledes forskellige antagelser om demografiske og ikke-demografisk faktorer manifesterer sig i fremskrivninger af sundhedsudgifterne. I forlængelse af dette diskuteres begrebet ”sund aldring”, der i økonomisk forstand udtrykker, at terminale udgifter udskydes til senere leveår, i takt med at middellevetiden stiger. Sidst, men ikke mindst, konkretiseres det, hvad der ligger i begrebet ”mervækst”, og hvad vi kan forudsige om sundhedsudgifterne på henholdsvis kort og langt sigt.

Konklusion

Siden finanskrisen har realvæksten i bevillingerne til sundhedsområdet været lavere end i årene op til finanskrisen. Dette er sket sideløbende med stigende udgifter til sygehusmedicin, mange år med aktivitetsstigninger som følge af produktivitetskravet og den demografiske udvikling mod en aldrende befolkning. Dette kan have givet anledning til et udgifts- og prioriteringspres på sygehus- og afdelingsniveau i sygehussektoren. Fremadrettet kan det desuden blive svært at fortsætte med lav vækst i bevillingerne, hvis man skal opretholde samme behandlingsniveau, i takt med at en større andel af befolkningen har høje udgiftstræk som følge af den demografiske udvikling.

I rapporten præsentereres DREAM-gruppens scenariefremskrivninger af sundhedsudgifterne. I scenariefremskrivningerne varieres forskellige antagelser om demografiske og ikke-demografiske faktorer af betydning for de fremtidige sundhedsudgifter. Fremskrivningerne viser, at ændringer i de bagvedliggende antagelser giver anledning til meget forskellige niveauer for de fremtidige sundhedsudgifter. Betinget af de bagvedliggende modelforudsætninger og under antagelse af, at i forvejen kendte politiske prioriteringer ignoreres, kan der forventes et udgiftsniveau, der er 7 til 13 procent højere i 2025 end niveauet i 2018. I disse tal er realvækst i sundhedsudgifterne som følge af den generelle velstandsudvikling ikke medregnet.

Anbefalinger

Uagtet at der er usikkerhed forbundet med at fremskrive sundhedsudgifterne, så vil den fremtidige økonomiske udfordring i høj grad være at balancere udgiftspresset fra en aldrende befolkning op mod realvæksten i bevillingerne til sundhedsområdet.

Rapporten identificerer flere huller i den eksisterende litteratur, som bruges til at danne grundlag for scenariefremskrivninger af sundhedsudgifterne. Hvis scenariefremskrivningerne for sundhedsudgifterne blev opdateret, ville det for eksempel være meget relevant at implementere scenarier, hvor der er taget højde for, at der kan være en tendens til, at sundhedsudgifterne pr. borger er steget eller vil stige mere for ældre end for yngre borgere over tid (en stejlere aldersprofil). Dette vil dog kræve ny evidens på dansk data, inden det eventuelt vil kunne implementeres som en scenariefremskrivning i DREAM-modellen. 

Metode

Den økonomiske udvikling, udviklingen i forholdet mellem ressourcer og aktivitet samt den demografiske udvikling mod en aldrende befolkning er beskrevet gennem en deskriptiv gennemgang og diskussion af eksisterende talmateriale fra diverse rapporter og videnskabelige artikler. Ved beskrivelse og diskussion af de fremtidige sundhedsudgifter er DREAM-gruppens scenariefremskrivninger anvendt. Antagelserne bag fremskrivningerne diskuteres ud fra en række videnskabelige artikler.