Fire afsluttende evalueringer af ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’

Mentalisering er en del af den menneskelige forestillingsevne, der involverer evnen til at forestille sig mentale tilstande hos sig selv og andre, som kan forklare handlinger og adfærd. Det er en fundamental menneskelig evne, som er essentiel i forhold til, at vi kan opbygge og indgå i sociale sammenhænge.

Evalueringen er en del af projektet ’Styrkelse af børn og unges mentaliseringsevne, handlekraft og sociale færdigheder’. Projektet er udbudt af Socialstyrelsen og afprøver to mentaliseringsbaserede programmer til døgnanbragte børn og unge: Robusthedsprogrammet og Mentaliseringsguiden. Formålet med projektet er at styrke døgnanbragte børn og unges mentaliseringsevne og sociale kompetencer gennem en afprøvning af de to programmer.

Den afsluttende evaluering er udgivet i fire publikationer. De fire publikationer bygger videre på projektets midtvejsevaluering (Scavenius et al., 2019). Hver publikation berører ét af fire emner: implementering (Hansen et al., 2020), fidelitet (Kaspersen et al., 2020), resultater (Scavenius et al., 2020) og omkostninger (Scavenius & Jonsen, 2020).

Implementeringsevalueringen ser på, hvordan medarbejderne har indarbejdet programmerne på anbringelsesstedet. Evalueringen peger på 10 opmærksomhedspunkter, som på tværs af de 14 anbringelsessteder karakteriserer en gennemgribende implementering. Anbringelsesstederne har dog grebet implementeringen af programmerne forskelligt an og har arbejdet med de 10 opmærksomhedspunkter i forskellig grad og på forskellige måder. Anbringelsesstederne synes hver især at have fulgt den implementeringsproces, der passede til deres specielle forhold, og de har fokuseret på de opmærksomhedspunkter, som de har fundet mest relevante for dem. Læs mere om de 10 opmærksomhedspunkter her.

Fidelitetsevalueringen undersøger blandt andet, om medarbejderne har arbejdet med programmerne, som det var tiltænkt fra programudviklernes side. Evalueringen viser, at der er rum for at arbejde mere dybdegående med både principper og øvelser i programmerne, så de bliver en fast del i det daglige arbejde. På tværs af de 14 anbringelsessteder virker det til, at medarbejderne har opnået tilstrækkelig viden om programmerne, de anvender især principperne bag programmerne, og programmerne har givet dem nye redskaber til deres praksis. Men de tilpasser ofte øvelser fra programmerne til deres praksis, og begreber fra programmerne kan i højere grad indarbejdes i anbringelsesstedets faste aktiviteter såsom behandlingskonferencer og planlagte samtaler med de unge. På anbringelsesstederne er der således mulighed for at arbejde mere og mere tro mod de oprindelige programkoncepter. Læs mere om, hvordan medarbejderne har arbejdet med programmerne her.

Resultatdokumentationen illustrerer de unges udvikling hen over projektperioden. Evalueringen finder to tendenser i de unges udvikling: Vi ser dels nogle positive tendenser i de unges evne til at mentalisere – eller ’afkode’ – følelser i billeder af ansigtsudtryk, dels nogle positive tendenser i sociale kompetencer. Derudover finder vi kun få signifikante ændringer i de unges evne til at mentalisere – eller forestille sig og beskrive – indre følelser hos sig selv og andre og kun få signifikante forskelle mellem unge fra anbringelsessteder, som arbejder med de to programmer eller bor på sammenlignelige anbringelsessteder. Læs mere om udviklingen i de unges mentaliseringsevne og sociale kompetencer her.

Omkostningsvurderingen summerer, hvad det koster at implementere og drive programmerne. Vurderingen viser, at omkostningerne følger aktiviteterne. Omkostningerne til Mentaliseringsguiden er ca. 5 gange højere end til Robusthedsprogrammet, og forskellen synes at kunne forklares med den 5 gange så lange aktivitetsperiode i Mentaliseringsguiden. Omkostningerne fordelt pr. år for de to programmer er naturligvis lavest i forberedelsesfasen. Derefter stiger omkostningerne i opstarts- og kompetenceudviklingsfasen for både Mentaliseringsguiden og Robusthedsprogrammet. Efter den første kompetenceudvikling falder omkostningerne støt og følger således igen leverandørens uddannelsesaktiviteter. Læs mere om omkostningerne her.

Evalueringen har fulgt anbringelsesstederne i 3 år

VIVE og VIA har fulgt medarbejdere og unge på 14 døgninstitutioner, som søgte og blev tildelt midler af Socialstyrelsen til at afprøve ét af programmerne, Robusthedsprogrammet (3 anbringelsessteder) og Mentaliseringsguiden (11 anbringelsessteder). Derudover fulgte vi unge fra 7 sammenlignelige anbringelsessteder, som ikke implementerer programmerne. I løbet af projektet indsamlede vi kvantitative og kvalitative data fra medarbejderne og kvantitative data fra de unge.