Finding Home: The Experience of Home on Journeys Away from Intimate Partner Violence,
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Hjem er ofte forbundet med positive følelser såsom varme og sikkerhed, men for kvinder og børn, der oplever vold i hjemmet, kan disse positive følelser forsvinde.
En atmosfære af frygt kan skabe en følelse af at være ’hjemløs i hjemmet’. Når kvinder og børn rejser væk fra volden, kan mange af deres opholdssteder på forskellige vis også udfordre ideen om hjem.
Forskere fra VIVE har undersøgt betydningen af hjem for kvinder og børn, der har været udsat for vold i hjemmet.
Krisecenter udgør et midlertidigt hjem
Når kvinder og børn flytter væk fra volden, bor nogle hos familie eller venner, andre flytter på krisecenter. Et krisecenter udgør et ’midlertidigt hjem’. Fysisk ligner det et hjem, men det betyder ikke nødvendigvis, at det også føles som et hjem.
På krisecentret bor børn og mødre sammen med andre personer, som de ikke selv har valgt at bo sammen med. Det kan være vanskeligt for familien at praktisere hjem på den måde, som de er vant til. I forbindelse med et feltarbejde på et krisecenter fortalte en mor eksempelvis: ”Dette er ikke vores liv… Hvis vi havde vores eget sted, så behøvede han [hendes søn] ikke sidde der [i højstolen] med sin iPad. Han kunne bare løbe rundt”.
Selvom mange af kvinderne og børnene forsøger at skabe hjemlighed på krisecenteret, så er det svært at fastholde de måder, de ville have gjort det på i deres eget hjem.
En bolig er ikke automatisk et hjem
Når kvinder og børn flytter i egen bolig, bliver den ikke automatisk opfattet som et hjem. Mange har kun få ejendele med og kun få økonomiske midler. Ofte køber kvinderne gardiner som noget af det første, fordi det kan skabe en følelse af mere tryghed.
At få kontrol over et sted og selv kunne træffe beslutninger om indretningen kan også være med til at styrke kvindernes følelse af oplevelsen af uafhængighed og kontrol – følelser, de har manglet, da de levede med voldsudøveren. Samtidig kan det være forbundet med hårdt arbejde at skabe et hjem fra bunden, særligt når kvinderne mangler overskud og økonomiske midler.
Artiklen peger på, at når oplevelsen af hjem mangler, kan det være forbundet med svære følelser, eksempelvis frygt, fremmedgørelse og opgivenhed. Det er derfor vigtigt ikke blot at have fokus på at give disse kvinder og børn en bolig eller et ophold, men også at have fokus på, hvordan forskellige steder understøtter eller udfordrer oplevelsen af hjem, da hjem kan spille en vigtig rolle i processen med at komme videre efter vold.
Skabelsen af hjem kan styrke kvindernes følelse af uafhængighed
Inden for socialt arbejde tales der ofte om bolig og ophold, men det er ikke så tit, at begrebet ’hjem’ anvendes. Hjem kan bidrage til det sociale arbejde med kvinder og børn udsat for vold.
Hjemskabelse løser ikke alle familiens udfordringer, og der kan eksempelvis være kvinder og børn, som har brug for behandling i relation til deres oplevelser. Det at skabe hjem kan dog give kvinder og børn en oplevelse af uafhængighed og kontrol samt understøtte opbygningen af relationer og oplevelsen af fysisk og følelsesmæssig sikkerhed, som kan være vigtige skridt på deres vej væk fra vold.
Artiklen anvender tre forskellige forståelser af hjem: hjem som et fysisk sted, hjem som en følelse, og hjem som en praksis, det vil sige noget, man ’gør’. Dette gør det muligt at belyse forskellige aspekter af ’hjem’, og den betydning som hjem kan få i forskellige situationer.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Undersøgelsen af hverdagsliv og familieliv blandt kvinder og børn på et krisecenter, blev finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Evalueringen af projektet ”Fra Bolig til hjem” blev bestilt og finansieret af Røde Kors. Røde Kors opnåede støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til projektet og til at gennemføre evalueringen.Publiceret i
The British Journal of Social Work