Feriens betydning for anbragte grønlandske børn
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Grønlandske børn, som bor på døgninstitution, har ofte oplevet omsorgssvigt, der gør det svært for dem at stole på voksne. En hverdag med skiftende voksne på grund af vagtskifte kan vanskeliggøre, at børnene opbygger tillid til institutions personale og lader dem hjælpe sig med deres udfordringer. Her kan fælles ferier spille en central rolle.
På Mælkebøttecenteret, der består af tre institutionsafdelinger i Nuuk for 22 børn og unge i alderen 3-20 år, er man i flere år taget på sommerferie i Danmark eller Island. Personalet har efterfølgende oplevet, at ferien har haft positiv indflydelse på børnenes personlige udvikling og styrket relationerne mellem børn og personale.
Mælkebøttecenteret bad derfor VIVE følge børn og personale på de tre afdelinger før, under og efter et ferieophold i Danmark i sommeren 2019. VIVE dokumenterer i denne rapport børnenes egne oplevelser af at komme på ferie samt ferieopholdets indflydelse på personalets daglige pædagogiske arbejde.
Ferie giver større tro på egne evner
For langt de fleste børn er ferien en stor positiv oplevelse, hvor de møder en anden natur og kultur, end de kender, og prøver deres grænser af. Det sker både i mødet med menneskemylderet i lufthavnen, klatring i træer, vilde forlystelser i diverse sommerlande og havbadning. Børnene oplever i løbet af ferien, at de kan og tør lidt mere, end de gjorde før ferieopholdet. Børnene giver også udtryk for, at de nyder at være sammen med de samme voksne i længere tid af gangen og sætter pris på at opleve personalet i lege og afslapning sammen med dem.
To ugers ferie har positiv indflydelse hele året
Personalet beskriver, at feriens oplevelser indgår i opbygningen af en fælles kultur på institutionen. Desuden bidrager feriens længerevarende samvær til at opbygge en-til-en-relationer mellem medarbejdere og børn. Det gør efterfølgende børnene mere tillidsfulde og ansvarlige over for de medarbejdere, de har været afsted med.
Derudover oplever personalet, at ferieopholdet kan indgå i det pædagogiske arbejde med børnene henover året. Det kan blandt andet ske ved at inddrage børnene i forberedelsen af ferien og bruge udsigterne til et ferieophold til at motivere børnene til at opbygge mod til at kaste sig ud i nye situationer, spise sundere og udskyde umiddelbare behov til fordel for gode oplevelser i fremtiden. Skal ferien spille en rolle for det løbende pædagogiske arbejde hele året, kræver det dog også en relativt stabil personalegruppe, der sammen med børnene kan holde fast i feriens oplevelser over tid. Det er desuden en forudsætning, at personalet har en god forståelse for det relationelle pædagogiske arbejde og børns udvikling.
Metoder
Undersøgelsen af betydningen af ferie på grønlandske døgninstitutioner er primært foretaget kvalitativt: Børnene har i løbet af ferieopholdet udfyldt dagbøger, og børn og personale er efterfølgende blevet interviewet. I alt blev 12 børn i alderen 5-20 år interviewet, mens 13 børn i alderen 5-15 år har udfyldt dagbøger – eventuelt sammen med en voksen. Derudover er alle børnenes trivsel kortlagt før ferieopholdet ved hjælp af spørgeskemaer, der blev udsendt til alle grønlandske døgninstitutioner for børn og unge i forbindelse med en generel undersøgelse af børnetrivsel på de grønlandske døgninstitutioner. Og endelig har personalet efter ferieopholdet udfyldt et kort opfølgende spørgeskema om børnenes udvikling i tiden efter ferieopholdet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
MælkebøttecenteretUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd