Evaluering af Lær at tackle job og sygdom

Baggrund

Langvarigt sygdomsfravær har alvorlige konsekvenser, både samfundsmæssigt, socialt og individuelt. Personer, som er langvarigt sygemeldte, har øget risiko for at blive kronisk syge og permanent udelukket fra arbejdsmarkedet.

Komiteen for Sundhedsoplysning har udviklet en række indsatser ud fra på en evidensbaseret model udviklet på Stanford University: ’Lær at tackle kronisk sygdom’, ’Lær at tackle angst og depression’, ’Lær at tackle kroniske smerter’ og ’Lær at tackle hverdagen som pårørende’. Arbejdet er gennemført i samarbejde med en række faglige eksperter og Sundhedsstyrelsen. Indsatserne er indført på sundhedsområdet og udbredt til størstedelen af landets kommuner.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Komiteen for Sundhedsoplysning har afprøvet, om disse erfaringer og positive resultater kan overføres til mennesker, der har langvarigt sygefravær. ’Lær at tackle job og sygdom’ er baseret på social-kognitiv indlæringsteori og begrebet om self-efficacy, dvs. tiltroen til, at man kan håndtere sin egen sygdom og dens konsekvenser.

’Lær at tackle job og sygdom’ er en kortvarig indsats, der består af 15 timers undervisning fordelt på 6 uger. Undervisningen gennemføres af to instruktører, som er positive rollemodeller. Kurset sigter først og fremmest mod at lære den enkelte borger selv at mestre sin sygdom samt at tilegne sig redskaber til at kunne vende tilbage til arbejdet.

Resultater

Effekten af kurset ’Lær at tackle job og sygdom’ afhænger af deltagernes evne til at mestre deres sygdom, før de startede på kurset. Denne evne kaldes self-efficacy. Blandt personer med lav self-efficacy er der en stor positiv beskæftigelseseffekt på ordinær beskæftigelse. Disse deltagere kommer hurtigere tilbage i job, end de ville have gjort, hvis de ikke havde deltaget i kurset. Blandt personer med høj self-efficacy finder vi en negativ effekt – disse deltagere ville have været hurtigere tilbage i job, hvis de ikke havde deltaget i kurset.

Blandt de deltagere, der havde lav evne til at mestre deres sygdom, før de startede på kurset, finder vi, at kurset gør deltagerne bedre i stand til at mestre deres sygdom. Deltagerne oplever desuden deres symptomer som mindre alvorlige, er mindre bekymrede og oplever større kontrol over deres sygdom, end hvis de ikke havde deltaget i kurset. Kurset påvirker dog ikke deres medicinforbrug eller deres kontakt med sundhedsvæsenet i øvrigt. Kurset reducerede for denne gruppe forbruget af sygedagpenge sammenlignet med kontrolgruppen.

Kurset havde i gennemsnit en negativ (dog ikke signifikant) effekt på, om deltagerne kom i ordinær beskæftigelse. En af de væsentligste årsager til dette er, at en række deltagere på kurserne havde en meget lang ventetid, fra de fik tildelt en plads på kurset, til de reelt havde kursusstart. For disse deltagere forhøjede kurset forbruget af sygedagpenge med 11 procent i forhold til kontrolgruppen.

Anbefalinger

På baggrund af evalueringen af kurset ’Lær at tackle job og sygdom’ har vi følgende anbefalinger:

1. Kun personer med lav evne til at mestre deres sygdom (lav self-efficacy) bør deltage i kurset ’Lær at tackle job og sygdom’.
2. Når man skal finde ud af, hvilke sygemeldte, der vil have bedst gavn af kurset, bør man screene borgerne ud fra en self-efficacy-skala, som er udarbejdet af University of Washington. Komiteen for Sundhedsoplysning har udarbejdet en guide til screening, hvor skalaen indgår.

Metode

Undersøgelsen inkluderer i alt 568 personer fra 44 kursushold i følgende 27 kommuner: Albertslund, Egedal, Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt, Køge, Lejre, Nordfyn, Odense, Rebild, Ringsted, Skanderborg, Slagelse, Vesthimmerland og Aalborg.

Vi har benyttet data fra DREAM samt resultater fra en spørgeskema-analyse, som er foretaget af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) på Aarhus Universitet.

Det metodiske grundlag for effektevalueringen er et randomiseret eksperiment, hvor tre femtedele af borgerne fra de tilmeldte kommunale jobcentre fik adgang til kurset, mens de øvrige to femtedele modtog de sædvanlige kommunale tilbud.