Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver – delrapport 4

Baggrund

Rapporten er den sidste af fire rapporter om kommunernes anvendelse af kommunale plejefamilier og specialiserede plejefamilier, dvs. plejefamilier, der kan modtage særligt støttekrævende børn. Det er ofte børn, som tidligere ville være anbragt på døgninstitution, og som almindelige plejefamilier ikke har forudsætninger for at kunne modtage. I rapporten betegnes disse plejefamilier som plejefamilier med særlige opgaver.

Baggrunden for undersøgelsen er Barnets Reform, som trådte i kraft januar 2011. Reformen indeholdt bl.a. en ny type plejefamilie – kommunale plejefamilier – ligesom der var fokus på at styrke og opkvalificere plejefamilieområdet i kommunerne.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at antallet af børn og unge, der anbringes i plejefamilie, er steget i perioden 2012-2013, men at antallet af børn og unge, der anbringes i plejefamilier med særlige opgaver, ikke er steget tilsvarende.

Lige så mange kommuner anvendte kommunale plejefamilier i 2012 som i 2013, og i disse kommuner er der sket en stigning i antallet af kommunale plejefamilier.

Samtidig anvender færre kommuner specialisede plejefamilier, dvs. plejeforældre med særlig faglig relevant uddannelse eller baggrund. I stedet søger kommunerne at opkvalificere udvalgte plejefamilier blandt de almindelige plejefamilier til at modtage børn og unge med særlige støttebehov, især ved øget supervision.

Kun få kommuner oplyser, at de har en egentlig anbringelsespolitik, men flere har sat mål for deres anbringelsespraksis. Målet er, at børnene så vidt muligt anbringes i plejefamilie, da de profiterer af nærheden i familiemiljøet.

Rekrutteringen af plejefamilier med særlige opgaver er primært sket blandt de plejefamilier, som kommunen i forvejen anvender. Det skal ses i lyset af, at kommunerne oplyser, at det er svært at rekruttere nye plejefamilier med de fornødne kompetencer.

Det kan hænge sammen med, at plejefamilier med særlige opgaver i langt de fleste kommuner er kontraktansatte og kun har én måneds opsigelse. Og det kan betyde, at plejefamilierne oplever en manglende sikkerhed i deres ansættelsesforhold og derfor nødigt opgiver deres almindelige arbejde.

Anbefalinger

Matchning af barn og plejefamilie er afgørende for anbringelsesforløbet. Men undersøgelsen viser, at plejefamilien sjældent får skriftlige oplysninger om barnet inden anbringelsen og heller ikke altid får handlingsplanen for anbringelsen. Det kan være en af forklaringerne på, at 31 plejeforløb i de undersøgte kommuner er blevet afbrudt, uden at det er planlagt.

Udfordringen for kommunerne er således at:

• Sikre plejefamilierne et grundigt oplysningsgrundlag for at målrette familieplejetilbuddet til barnet bedst muligt og sikre det rette match mellem plejefamilie og barn.
• Yde mest mulig støtte til plejefamilierne med særligt støttekrævende børn og unge via supervision og videreuddannelse.
• Sikre, at plejefamilierne ikke bliver ’professionelle pædagoger’ men bibeholder familieidentiteten, som er deres særlige styrke i forhold til børnene, de modtager i pleje.
• Styrke udvikling og kvalificering af plejefamilierne til at modtage mere støttekrævende børn og unge ved i videre udstrækning at have en nedskreven anbringelsespolitik.

Metode

Rapporten indeholder en analyse af udviklingen fra 2012 til 2013 i kommunernes anvendelse af og erfaringer med kommunale plejefamilier og specialiserede plejefamilier og er baseret på en landsdækkende spørgeskema¬undersøgelse gennemført ultimo 2013, dvs. tre år efter lovens ikrafttræden.