Etniske minoriteter, værdier og ligestilling

Den danske befolkning er i det seneste halve århundrede blevet stadig mere mangfoldig igennem migration fra lande som for eksempel Tyrkiet, Libanon, Irak og Syrien. Denne indvandring har bragt forskellige holdninger til, hvordan kvinder bør opføre sig, i nær kontakt.

I en del etniske minoritetsfamilier forventes unge kvinder at overholde bestemte normer omkring ærbarhed, og med et mere kollektivistisk livssyn kan hele familiers omdømme være afhængigt af pigers og kvinders adfærd på det intime område. Derfor udøver nogle familier æresrelateret social kontrol (for at forebygge normbrud) og bruger repressalier (hvis normerne er brudt).

Det er sådanne udfordringer, som Kommissionen for den Glemte Kvindekamp skal adressere. Kommissionen blev nedsat i 2022. Den skal komme med anbefalinger til, hvordan man bedre kan sikre, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund nyder samme rettigheder og frihed, som hovedparten af befolkningen i Danmark gør.

Denne rapport skal bidrage til dette arbejde. Rapporten er en kortfattet, formidlende litteraturopsamling, som primært omfatter nyere danske og internationale kilder. Rapporten fokuserer på forhold, der knytter sig til ligestilling, køn og seksualitet i forhold til såvel unge som voksne kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Der indgår også litteratur om forskellige former for sociale indsatser. Rapporten er finansieret af Sekretariatet for Kommissionen for den Glemte Kvindekamp under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Resultater

Fra den brede litteraturgennemgang kan der især fremhæves to ting. For det første, at diversiteten i etniske minoritetsfamilier og -miljøer i Danmark er overordentlig stor. For det andet, at der ofte er markant forskellige værdier omkring kønsroller og ligestilling i de etniske minoriteters oprindelseslande og i et skandinavisk land som Danmark.

Generelt sker der dog en klar ændring i retning mod en tilpasning til danske værdier. Survey-undersøgelser viser derfor, at migranter værdimæssigt placerer sig et sted midtvejs imellem oprindelseslandets og destinationslandets værdier.

Værdimæssige ændringer sker med forskellig hast på forskellige områder, og ændringerne er generelt større i forhold til det offentlige domæne (for eksempel holdninger til kvinders beskæftigelse) end i forhold til det private domæne (for eksempel holdninger til sex før ægteskab). Omvendt ændrer nogle grupper sig i retning af mere – frem for mindre – kønstraditionelle holdninger over tid. Dette er dog en afvigelse fra det generelle mønster.

Faktorer som uddannelsesniveau og grad af religiøsitet har betydning for tilpasningen. Andre vigtige forhold er, om etniske minoriteter eksempelvis har sociale kontakter med majoritetsbefolkningen (hvilket fremmer tilpasning til værtslandets værdier), eller om de oplever diskrimination og stigmatisering (hvilket har den modsatte virkning).

Anbefalinger

Litteraturgennemgangen peger på, at Kommissionen for den Glemte Kvindekamp i sit arbejde må forholde sig til et kompliceret felt. På den ene side oplever nogle piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund alvorlige begrænsninger i deres handlefrihed, hvilket kan skade deres trivsel. På den anden side holder andre sig efter egne ønsker inden for givne kulturelle og religiøse rammer – rammer, som kan være vigtige for såvel forældre som for familie og netværk i oprindelseslandene.

Det kan være svært at trække klare grænser for, hvornår eksempelvis en tilpasning til forældres forventninger skal ses som et udtryk for ”negativ social kontrol”. Dette er vigtigt at holde sig for øje, og et af spørgsmålene bliver dermed, hvordan man kan støtte piger og kvinder i at skabe ønskede forandringer indefra, samtidig med at der ydes god og kvalificeret hjælp til personer, som selv oplever, at de har hjælp behov.