Rapport 15. JUL 2002
Et differentieret fællesskab
Udgivelsens forfattere:
Arbejdsmarked
Socialområdet
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
I mere end 20 år har det været en politisk målsætning i Danmark, at mennesker med handicap skal have en tilværelse så nær det almindelige som muligt. Det gælder også børn. Forfatterne bag bogen har undersøgt, hvordan hverdagslivet i børnehaver tager sig ud for børn, der fungerer anderledes end flertallet af deres jævnaldrende. Har børn med særlige behov som følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mulighed for at være en del af børnehavens sociale liv og af børnefællesskabet på lige fod med andre børn? Hvilke processer skaber i givet fald mulighed for, at de relationer børn indgår i, får præg af gensidighed og hvilke mekanismer virker omvendt hæmmede for, at børn med handicap kan deltage i det sociale fællesskab?
Undersøgelsen har søgt at kortlægge, hvad der sker i børns ansigt-ansigt-møder, og har herunder også set på, hvordan rammerne påvirker børns samspil, og på hvilke vilkår der har indflydelse på, om sådanne møder overhovedet kommer i stand. Rammer og vilkår er fx hverdagslivets rutiner i børnehaven, hvordan man i praksis organiserer integreringsindsatsen, hvordan personalets samarbejde fungerer, og den pædagogiske tilrettelæggelse, men også mere overordnet de gældende regler og den administrative praksis på feltet.
Undersøgelsen er baseret på observationer i 8 børnehaver, hvor der er optaget børn med funktionsnedsættelse. Nogle institutioner har integreret et enkelt eller to børn, som går på stuer sammen med normalt fungerende børn. Andre har handicapgrupper, dvs. stuer hvor flere børn med særlige behov går sammen.

Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd