Erfaringer med friinstitutioner

Skiftende regeringer har gennem de sidste årtier bestræbt sig på at regelforenkle, afbureaukratisere og reducere dokumentationsbyrden i offentlige velfærdsinstitutioner. Tilsvarende blev ’Forsøg med friinstitutioner’ initieret som et led i ’Sammenhængsreformen’ med henblik på at fjerne uhensigtsmæssig regulering og dokumentation.

VIVE har evalueret forsøget og identificeret 7 læringspunkter

1. Institutioner er gode til at udpege administrativt bøvl, da de er tætte på borgerne og ved, hvilke regler der besværliggør hverdagen.
2. Institutionslederne er en vigtig drivkraft ift. at udpege relevante fritagelser, præcisere formålet og sikre, at fritagelserne implementeres på institutionerne. Det kræver både tid og løbende opmærksomhed.
3. Der er også behov for kommunale kræfter til at understøtte processen for at sikre løbende opfølgning og fremdrift i projektet.
4. Meningsfuld dokumentation kan understøtte fagligheden.
5. Der findes et behov for at få et overblik over regler og dokumentationskrav, da der er usikkerhed om, hvor hvilke regler kommer fra, og præcist hvilke krav og regler der er gældende.
6. Fritagelse fra nationale regler kan være en tung proces, da det tager tid at identificere muligheder for fritagelser, som ikke stiller borgerne dårligere.
7. Der kan være behov for at præcisere, hvad friheden skal bruges til, og hvordan friheden konkret skal komme borgerne til gavn.