Erfaringer med Fremskudt akutfunktion på kommunale sengepladser i eHospitalet
Udgivelsens forfattere:
- Helle Sofie Wentzer
- Mette Brehm Johansen
- Mathias Ruge
- Sundhed
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring Sundhed, Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Sygehusenes akutmodtagelser og sengeafsnit i hele landet er presset. Ligeså har ældre borgere, der er plejekrævende, behov for behandlingsløb tæt på deres hjem frem for mange indlæggelser og genindlæggelser på sygehuset. Derfor har Kalundborg Kommune og Næsted Kommune i samarbejde med Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland skabt et tværsektorielt akutbehandlingstilbud i eHospitalet til forebyggelse af indlæggelser af ældre patienter.
Undersøgelsen, der er finansieret af Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, kortlægger erfaringer med fremskudt kommunal akutfunktion (FKA) på to plejecentre i de to førnævnte kommuner. Målet er at udvikle samarbejdet med eHospitalet, der kan komme andre kommuner til gavn. eHospitalet er udviklet til at understøtte hjemmebehandling i kommunerne i Region Sjælland. Behandlingen kan ske i hjemmet understøttet af hjemmesygeplejen eller på kommunale sengepladser understøttet af personalet. VIVE’s undersøgelse omhandler hospitalsbehandling på de kommunal sengepladser.
Ud fra principperne frivillighed, tilgængelighed og fælles ansvar for justering giver eHospitalet kommuner, sygehuse og patienter i hjemmebehandling en fælles indgang til specialiseret lægekontakt hele døgnet og året rundt. eLægen kan i samråd med kommune og sygehus indlægge borgere til behandling i eHospitalet med henblik på at muliggøre behandling tættere på hjemmet.
Fire nye forløbstyper
Samlet er der skabt fire nye forløbstyper, hvor borgere kan behandles af et tværsektorielt, FKA-team frem for at blive indlagt på et sygehus. Borgernes veje ind på en kommunal FKA-plads kan enten starte: fra hjemmet, almen praksis/vagtlæge, fra sygehuset og fra kommunale akutpladser. Det særlige ved en FKA-plads frem for andre typer af kommunale midlertidige pladser, inklusiv akutpladser er, at ’patient-borgeren’ kan indlægges i eHospitalet og herfra behandles på distancen via eLægens samarbejde med FKA-sygeplejersken.
Samarbejdet mellem eHospital og FKA-plads foregår digitalt via forskellige løsninger. eLægen går virtuel stuegang med patient-borgeren, der støttes af FKA-sygeplejersken, som fysisk befinder sig ved sengen. I kommunikationen mellem dem indgår også telefon, korrespondancer mellem de forskellige journalsystemer samt telemedicinske løsninger til monitorering af patient-borgerens helbredstilstand. Sammen koordinere teamet også patient-borgerens videre forløb, eksempelvis til fortsat behandling i egen hjem. Ved endt behandling overgår patienten til egen læge som vanligt ved alle hospitalsudskrivelser. FKA-pladsen giver borgeren og deres pårørende hurtig adgang til behandling og pleje i trygge rammer.
Dilemmaer i det tværsektorielle samarbejde om FKA-pladser
Undersøgelsen identificerer en række dilemmaer i FKA-samarbejdet i eHospitalet. Det drejer sig om kompetenceudvikling, kapacitet, organisering og ressourcer. Dilemmaerne er retningsgivende for videreudvikling af samarbejdet mellem de primære aktører. Dialogværksteder med de sundhedsprofessionelle fra kommuner og eHospitalet, ældre borgerrepræsentanter fra de to kommuner samt de nærmeste ledere peger på en række indsatsområde til udvikling af og afstemning af samarbejdet.
Det drejer sig om understøttelse af de uformelle FKA-kompetencer, udvikling af den digitale infrastruktur til at øge patientsikkerheden, samt sikre vilkår der skaber tryghed og effektivitet hos medarbejderne i varetagelse af de kommunale opgaver og arbejdsgange i tilknytning til FKA. Endnu et vigtig punkt er udvikling af forpligtigende måltal mellem parterne for hensigtsmæssige kapacitetsudnyttelse i eHospitalet og deling af kommunale udgifter og eventuelle besparelser i tilknytning til FKA.
Beslutningsstøtteredskab til tværsektorielt partnerskab
Det Nære Sundhedsvæsen ønsker at give alle kommuner tilbud om FKA i eHospitalet. Tilbuddet kan udvikles med den enkelte kommune gennem en Sundhedspartnerskabsaftale. Partnerskabet er baseret på dialog og principperne om frivillighed, tilgængelighed og fælles ansvar for justering af aftaler. Disse tre principper betyder i et kommunalt perspektiv baseret på de to case-kommuners erfaringer, at en kommune skal gøre sig overvejelser til hvilke ønsker, rammer og vilkår de har for at etablere FKA-pladser til deres plejekrævende ældre.
I rapporten præsenteres et beslutningsstøtteredskab til understøttelse af andre kommuner med interesse for at kvalitetsudvikle deres tilbud til borgerne og kompetenceudvikle deres medarbejdere gennem et samarbejde med eHospitalet om at forebygge indlæggelser.
Konklusion og anbefalinger
Undersøgelsen peger på, at Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg Kommune og Næstved Kommune har skabt nye forløbstyper uden om det fysiske sygehus og nye roller til patienter og sundhedsprofessionelle.
Erfaringsindsamlingen har særligt fokus på, hvad samarbejdet indebærer i praksis for parterne, særligt de sundhedsprofessionelle, deres nærmeste ledere ift. kapacitet og borgere, der modtager tilbuddet. Derudover spørger undersøgelsen til, hvad andre kommuner kan lære af de to case-kommuners erfaringer med eHospitalet. Erfaringer samt dilemmaer er udfoldet som et beslutningsstøtteredskab for andre kommuner, der overvejer at give deres plejekrævende ældreborgere lignende tilbud om behandling i eHospitalet på kommunal plads.
VIVE anbefaler kommunale ledere til at bruge beslutningsstøtteredskabet til at reflektere over egne interesser som forarbejde til at gå i dialog med regionen og almen praksis om udviklingen af forløb til FKA-pladser i deres kommune.
Metode
Rapportens beslutningsstøtteredskab baserer sig på to analyser. En medicinsk teknologi vurdering (MTV) af FKA-pladserne med perspektiverne teknologi, organisation, patient og økonomi. MTV-analysen beror på et etnografisk studie med samlet 13 dages observationer – fordelt på to plejecentre med FKA-pladser og eHospitalets digitale center i afdelingen for hjemmebehandling, samt 18 kvalitative forskningsinterviews.
Det økonomiske perspektiv er gennemført som en kasseøkonomiske analyse grundet et begrænset antal patientforløb på FKA-pladserne. Bedre estimeringer af udgifter og besparelser er en fremadrettet opgave for sundhedspartnerskabet.
Dialogværkstederne er gennemført med brugerinddragelsesmetoder med repræsentanter for tre centrale grupper af aktører i FKA, herunder de sundhedsprofessionelle fra begge kommuner og eHospitalet, deres ledere samt ældre borgere bosiddende i de to kommuner.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Det Nære Sundhedsvæsen, Region SjællandUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd