Er det farligt at være arbejdsløs?

Arbejdsløse har generelt et dårligere helbred og en højere dødelighed end beskæftigede. Det er vigtigt at afklare, om effekten af arbejdsløshed rammer forskelligt blandt de ledige, hvis man vil målrette en indsats mod de mest udsatte arbejdsløse. 

Der er gode grunde til at tro, at arbejdsløshed har andre og mere omfattende konsekvenser end et lavere rådighedsbeløb, og at følgevirkningerne ikke er de samme for alle ledige. For nogle er arbejdspladsen rammen om kontakten med andre mennesker, og jobbet bidrager til at give dagen mening og indhold. Tabet af et job kan derfor tænkes at føre til ensomhed eller depression.

Arbejdsløshed kan også tænkes at være forbundet med lav social status, således at arbejdsløse udstødes af deres sociale netværk. Endeligt kan arbejdsløshed for nogle grupper tænkes at føre til en mere risikobetonet adfærd, som fx en usund livsstil med et højere alkohol- og tobaksforbrug. 

Fører arbejdsløshed til dårligt helbred eller er det omvendt?

Årsagen til, at arbejdsløse har et dårligere helbred end resten af befolkningen er måske, at folk med dårligt helbred oftere bliver arbejdsløse, og at sygdom fastholder
dem i langvarig ledighed. 

I undersøgelsen er der imidlertid taget højde for denne problemstilling ved at konstruere en såkaldt kontrolgruppe af beskæftigede med samme karakteristika som de arbejdsløse. Kontrolgruppen er brugt til at vurdere, hvordan det var gået for de arbejdsløse, hvis de ikke var blevet ramt af ledighed. Selv når der tages højde for, at sygdom kan føre til arbejdsløshed, viser resultaterne af analysen, at arbejdsløshed har en betydning for dødelighed. 

Langt højere risiko for unge mænd

Undersøgelsen fokuserer på, om mænd, kvinder, yngre og ældre, som var ledige mindst 20% af året i 1990 og 1991, har en højere risiko for at dø inden udgangen af 2004, end de
ville have haft, hvis de ikke var blevet arbejdsløse. 

Ifølge analysen er mænd de mest udsatte, særligt yngre mænd. For arbejdsløse mænd mellem 20 og 28 år er risikoen for at dø tidligere 96% større, end hvad den ville have været, hvis de ikke var blevet arbejdsløse. Og for mænd mellem 29 og 37 år er risikoen 127% større. Derimod er dødeligheden for unge kvinder stort set ikke påvirket af, at de er arbejdsløse.

For mænd falder overdødeligheden jo ældre de bliver, men for kvinder er den størst, mens de er 38-46 år, hvor risikoen for at dø tidligere er 47% højere end ellers – dog stadig overgået af mændene i samme aldersgruppe, som har 54% større risiko for at dø tidligere.

Mere forskning i samspillet mellem sundhed og arbejdsmarkedstilknytning

I de kommende år vil AKF forske i sammmenhængen mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og helbredet og bl.a. undersøge, om ændringer i det psykiske helbred har nogen betydning for, hvor længe man er arbejdsløs.

AKF har tidligere set på, om det at miste sit job i forbindelse med massefyringer medfører fysiske helbredsproblemer såsom forhøjet blodtryk, mavesår, mavekatar og hjerteanfald. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at risikoen for at få disse sygdomme ikke forøges. Det næste år vil vi undersøge, hvorvidt jobtab har betydning for alkoholrelaterede sygdomme, depressioner og selvmordsforsøg.