Ensomhed blandt unge

Der eksisterer allerede solid viden om ensomhedens omfang og de fysiske og mentale konsekvenser heraf, og at ensomhed vedvarende er et væsentligt aspekt af mistrivsel, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og helbred. Vi ved, at en forholdsvis stor andel af unge ofte føler sig ensomme, men ensomhed er også et komplekst og sammensat socialt fænomen, og det kan være svært at få en fyldestgørende forståelse af, hvad der er på spil for de unge.

Denne undersøgelse tager udgangspunkt i de unges egne fortællinger om ensomhed. Formålet er at give et dybdegående indblik i ensomhed og mistrivsel blandt unge i Danmark, som kan føre til en bedre forståelse af kompleksitet, årsager og konsekvenser ved ensomhed.

Projektet er igangsat og finansieret er Mary Fonden og Ebbefos Fonden, som ønskede at styrke vidensgrundlaget for et fortsat arbejde med at styrke forebyggelse og indsatser rettet mod unge med en ensomhedsproblematik og mistrivsel.

Resultater

Undersøgelsen viser, at ensomhed for de unge overvejende handler om, at de oplever udfordringer med at etablere og fastholde meningsfulde fællesskaber med jævnaldrende unge – relationer, som de oplever er gensidige og jævnbyrdige. De unges oplevelser med ensomhed er samtidig formet af deres forventninger til og ønsker og drømme om, hvordan deres ungdomsliv skal udforme sig.

Ensomhed opstår i periferien af fællesskaber

De unge oplever udfordringer med både at etablere og fastholde fællesskaber med andre unge, som er gensidige, jævnbyrdige og meningsfyldte. Mange savner også nære relationer, hvor de føler sig valgt til og betydningsfulde. Typisk oplever de unge, at de færdes i periferien af fællesskaber, og at de ikke er "rigtigt med" i de sociale sammenhænge, som de indgår i. Følelsen af ensomhed er således ofte til stede, selvom de unge er sammen med andre unge. For det er særligt i mødet med forskellige sociale fællesskaber, at de unge kan møde ensomhed, når de konfronteres med deres sociale position og deres egen rolle i fællesskabet.

Konkrete begivenheder sætter spor

De unges fortællinger viser også, at særligt sårbare omstændigheder, konkrete livsbegivenheder og skiftende omgivelser kan have stor betydning for, hvornår og hvordan de unge oplever ensomhed. Det bliver for eksempel tydeligt, at helt tidlige oplevelser sætter deres spor, og mange unge kan genkende følelsen af ensomhed helt tilbage fra starten af deres skoleliv. Det får betydning for, hvordan de unge begår sig socialt ind i ungdomslivet – og endda ind i voksenlivet.

Oplevelsen af ensomhed kan bruges konstruktivt

De unges oplevelse med at føle sig ensomme op gennem barn- og ungdommen kan for nogle unge omsættes til ressourcer, der får dem til at bryde med ensomheden gennem og mere eller mindre aktive handlinger. For nogen sker dette for eksempel ved, at de får vendt negative oplevelser af at føle sig anderledes til noget positivt. For andre kan det at føle sig udenfor eller ikke at have nære venskaber føre til en drivkraft, hvor den unge aktivt selv gør noget for at ændre situation.

Anbefalinger

Hvis man vil arbejde på at forebygge og mildne de unges oplevelser af ensomhed, er det afgørende at sikre fokus på de unges relationer, fællesskaber og kulturelt forankrede forestillinger om ungdommen. Det er også væsentligt at sikre blik for den unges sociale erfaringer i løbet af barndommen og videre i ungdommen, og hvordan livsbegivenheder kan sætte spor og have betydelige konsekvenser for den unges livsbane. Da disse perioder er så afgørende for udviklingen af ensomhed, kan voksnes skærpede opmærksomhed på store livsbegivenheder og skift i børn og unges tilværelse være med til, at man kan komme ensomheden i forkøbet.  

Forebyggende og afhjælpende indsatser kan også med fordel have et større fokus på, hvordan oplevelser af ensomhed kan ændre sig over tid og komme til udtryk på forskellige måder i de forskellige arenaer, som de unge færdes i gennem ungdomslivet, da undersøgelsen netop viser os, at de unges egen forståelse og erkendelse af ensomhed og måder at italesætte ensomhed på også ændrer sig fra barn til ungdom og voksenliv.

Metode

Konklusionerne i undersøgelsen bygger på tre forskellige studier:

1. Et forløbsstudie på i alt 45 kvalitative interviews med 15 unge, da de var henholdsvis 17, 20 og 22 år. De unge er udvalgt, fordi de som 15-årige tilkendegav, at de ’ofte’ eller ’meget ofte’ følte sig ensomme. Interviewene blev gennemført i 2013, 2015 og 2018. Studiet af de 15 unges livsfortællinger giver indsigt i, hvordan ensomhed udvikler sig gennem ungdomslivet.
   
   
2. Et tværsnitsstudie baseret på fire fokusgruppeinterviews med i alt 12 unge mellem 15-24 år, som er tilknyttet frivillige tilbud rettet mod at afhjælpe ensomhed hos unge. Interviewene blev gennemført i foråret 2023. Studiet viser, hvordan unge, der aktuelt oplever ensomhed, beskriver og forholder sig til ensomhed.
   
   
3. Et mindre studie baseret på interviews med tre praktikere fra frivillige tilbud, der jævnligt møder de unge. Studiet ser på gode erfaringer med at afhjælpe ensomhed i udvalgte væresteder for unge, der aktuelt oplever ensomhed.

I alt er 27 unge og 3 praktikere blevet interviewet.

Læs rapport
Læs hæfte med hovedresultater
Læs nyhed om undersøgelsen