Enkestand – hvad fører det med sig?

Konklusion

Undersøgelsen viser, at enkestand hænger sammen med øget psykisk mistrivsel, en øget risiko for ensomhed (at man ofte eller af og til er alene, selvom man har mest lyst til at være sammen med andre) og en øget sandsynlighed for at bruge et antidepressivt lægemiddel.

Den psykiske mistrivsel synes størst i de første år efter ægtefællens død. Blandt både enkemænd og enker gælder, at deres selvvurderede psykiske velbefindende er lavere end gifte mænd og kvinders i de første år efter ægtefællens død.

Antal kontakter med psykolog og sandsynligheden for at bruge antidepressive midler er også betydeligt højere blandt enkemænd og enker i forhold til gifte de første år efter ægtefællens død. Tre til fire år efter enkestanden er enkemændenes vurdering af deres psykiske velbefindende stadig dårligere end gifte mænds, mens enkernes psykiske velbefindende på det tidspunkt ikke er betydeligt forskelligt fra gifte kvinders. Tre til fire år efter enkestanden er der ikke forskel i antal kontakter til psykolog. Men både enker og enkemænd lader stadig til at have et højere forbrug af antidepressive midler i forhold til gifte.

Blandt enkemænd er den øgede risiko for at være uønsket alene blevet mindre tre-fire år efter ægtefællens død, end den var op til to år efter enkestanden. Blandt enker aftager den øgede risiko for at føle sig ensom ikke inden for de fire første år efter ægtefællens død.

Undersøgelsen har ikke kunnet identificere specifikke faktorer eller karakteristika, som kan forebygge psykisk mistrivsel eller ensomhed som følge af ægtefællens død. Der synes således at være nogle psykiske konsekvenser af enkestand, som kan ramme enhver.

Undersøgelsen har ikke fundet, at enkestand har konsekvenser for selvvurderet somatisk helbred og funktionsevne i daglige aktiviteter, men brugen af hjemmehjælp stiger blandt enker og enkemænd efter ægtefællens død. Det kan være en følge af, at den afdøde ægtefælle har udført opgaver i hjemmet, som den overlevende ikke kan klare og derfor har brug for hjælp til efter ægtefællens død.

Når der tages hensyn til antal personer i husstanden, har enker og enkemænd i gennemsnit ikke en lavere disponibel indkomst end henholdsvis gifte kvinder og mænd.

Baggrund

Målet med undersøgelsen er at afdække, hvilke konsekvenser ægtefællens død har for danske enker og enkemænd. Undersøgelsen belyser endvidere, om konsekvenserne primært er kortvarige eller holdt ved over flere år. Endelig er det sigtet at belyse, om der er forhold, som kan nedsætte risikoen for at opleve negative konsekvenser af ægtefællens død.

Metode

Analyserne er gennemført på en kombination af surveydata fra den såkaldte Ældredatabase og registerdata fra Danmarks Statistik. Analyserne med surveydata har taget udgangspunkt i en population, som i udgangspunktet i henholdsvis 2002 og 2007 var i alderen 62-82 år og var gift eller på anden måde levede i et parforhold. Deres situation med hensyn til samliv er opgjort fem år efter.