Én gang socialt marginaliseret - altid ...?

Én gang socialt marginaliseret - altid...? handler om livsforløbet for en del af de mennesker, som vi ofte betegner som udstødte, hjemløse eller socialt marginaliserede. Rapporten afdækker, hvad der er sket med ca. 1.000 personer, efter at de for omkring 10 år siden boede på en såkaldt §105-institution i København - det vil sige på et forsorgshjem, et herberg, et pensionat eller et krisecenter. Ved at fokusere på tiden efter at de ca 1.000 mennesker har befundet sig på marginen af vores velfærdssamfund,giver rapporten bl.a. et indblik i, hvor en indsats har svigtet, og hvilke grupper vi ikke har formået at rumme og samle op gennem primært socialpolitiske foranstaltninger. Men rapporten giver også et indblik i, hvilke mennesker der er kommet igennem et liv som socialt marginaliserede.
I rapporten beskrives de ca. 1.000 personers situation i 1990 og 1996 på basis af en række registeroplysninger om opholdssted, forsørgelsesgrundlag, familierelationer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover redegøres for gruppens - høje - dødelighed og dødelighedens årsager. Der redegøres desuden for gruppens kontakt med euforiserende stoffer samt for kontakter med ordensmagten. Ud over at overordnede fordelinger afdækkes ved hjælp af registerbaserede oplysninger på udvalgte områder, inddrages konkrete fortællinger om livet efter registrering på en §105-institution. Disse fortællinger giver et indblik i, hvilke barrierer og muligheder, som de mennesker, der indgår i undersøgelsen, har oplevet i deres mangesidede kontakter med et velfærdssamfund.