Eksterne vikarer på hospitals- og ældreområdet

Der er aktuelt stort fokus på brugen af eksterne vikarer på sundheds- og ældreområdet – det vil sige faglærte og ufaglærte, der er ansat i private vikarbureauer.

Imidlertid er der begrænset viden på området. Derfor har Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet som led i aftalen om kommunernes og regionernes økonomi 2023 bedt VIVE om at gennemføre en undersøgelse af brugen af eksterne vikarer i regioner og kommuner.

Undersøgelsen omfatter dels social- og sundhedsmedarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen, dels sygeplejersker på hospitalsområdet – og har fokus på:

• at beskrive udviklingen i kommunernes udgifter til eksterne vikarer i ældreplejen
• at beskrive ledere og medarbejderes oplevelser af, hvad der er årsager til og konsekvenser af brugen af eksterne vikarer
• at beskrive de eksterne vikarers oplevelser med vikarjobbet i regioner og kommuner.

Resultater

Stor stigning i udgifter til eksterne vikarer i ældreplejen

Undersøgelsen viser, at udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet er steget med knap 50 procent fra cirka 1,5 milliarder kroner i 2018 til 2,2 milliarder kroner i 2022. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af, at der i 2021 og første del af 2022 var udbredt coronasmitte.

Vikarudgifterne udgør en større andel af de samlede personaleudgifter i hjemmeplejen, end de gør i sygeplejen og på plejehjem. Geografisk er andelen til vikarudgifter størst i kommunerne øst for Storebælt, hvilket blandt andet afspejler forskelle i udfordringerne med at rekruttere medarbejdere på tværs af landet.

Flere faktorer driver vikarforbruget

Personalemangel og højt sygefravær er centrale årsager til brugen af vikarer. Ledere og medarbejdere på både hospitaler og ældreområdet peger også på, at varierende arbejdsmængde samt kultur og kompetencer i vagtplanlægningen på den enkelte enhed har betydning for, om ledige vagter dækkes af det faste personale (og faste afløsere) eller af eksterne vikarer.

Brug af eksterne vikarer udfordrer kvaliteten af plejen og de fastansattes trivsel

Oplevelsen på hospitaler og i ældreplejen er, at brugen af eksterne vikarer er forbundet med lavere kvalitet af plejen. Det skyldes manglende kontinuitet og kendskab i relationerne mellem vikarerne og enheden, medarbejderne og borgere/patienter, som også udfordrer trivslen blandt de fastansatte. De oplever at bruge mange ressourcer på introduktion til og opfølgning på vikarernes arbejde.

Eksterne vikarer motiveres af løn, frihed og fleksibilitet

De eksterne vikarer fortæller, at de har valgt vikarjobbet, fordi det giver højere løn, mere frihed og større fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdslivet, så det passer til den enkeltes situation og ønsker. De vikarer, der er interviewet i undersøgelsen, oplever ikke, at fastansættelse i kommuner og regioner kan tilbyde disse vilkår.

Til gengæld erkender de eksterne vikarer også, at jobbet som vikar giver usikre løn- og arbejdsvilkår, manglende muligheder for at følge op på borger-patient-forløb, hvilket kan være fagligt utilfredsstillende og give ringe muligheder for at indgå i et arbejdsfællesskab.

Anbefalinger

Analysen peger på flere muligheder for at nedbringe brugen af vikarer på de enkelte arbejdspladser. Dette kan gøres ved at øge fleksibiliteten og arbejdsudbuddet i den enkelte enhed. Bedre planlægning, fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og faste afløsere fremstår her som centrale indsatser.

Det kan desuden motivere personalet til at udvise den ønskede fleksibilitet i planlægningen, hvis de har Indflydelse på vagtplanlægning og arbejdstilrettelæggelse, og hvis de bliver honoreret for overarbejde frem for at afspadsere.

Ledere og medarbejdere på både hospitaler og ældreområdet påpeger, at hvis man skal tiltrække og fastholde personale, er der på sigt behov for, at arbejdspladserne tilbyder mere fleksible og individuelle ansættelsesformer og arbejdsvilkår, end man gør i dag. Det skal ses i lyset af den nuværende og den fremtidige mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere samt deres motivation for at vælge jobbet som ekstern vikar.

Interviewpersonerne i VIVEs undersøgelse oplever, at sådanne fleksible ansættelsesformer er vanskelige at tilbyde i dag på grund af de rammevilkår, institutionerne er underlagt, for eksempel om fleksible forståelser af ansættelsessted, normperioder samt mulighed for delestillinger på tværs af sektorerne.

Metode

Den samlede undersøgelse består af tre delanalyser med forskellige metoder og datatyper:

Delanalyse 1 er en spørgeskemabaseret kortlægning af udviklingen i kommunernes udgifter til eksterne vikarer i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejeboligområdet i perioden 2018-2022.

Delanalyse 2 er et kvalitativt casestudie af årsager til og konsekvenser af brugen af eksterne vikarer på hospitals- og ældreområdet. Der er interviewet ledere og sygelejersker på to hospitalsafdelinger og ledere, planlæggere og social- og sundhedsmedarbejdere i fire hjemmeplejeenheder og på fire plejehjem i seks kommuner.

Delanalyse 3 er en kvalitativ interviewundersøgelse af de eksterne vikarers perspektiver på fordele og ulemper ved vikarjobbet i regioner og kommuner.