Effektmåling og fastholdelse af flere på arbejds­markedet

Forebyggelsesfonden har 3 mia.kr., der skal bruges til at nedbringe antallet af førtidspensionister, efterlønsmodtagere, slidte og syge borgere. Kommunerne kan i fri konkurrence med andre søge fonden om dækning af udgifterne til projekter, der skal sikre, at et eller flere af disse mål bliver opfyldt.

Succeskriterier og effektmålinger

Forebyggelsesfonden kræver, at projekterne skal indeholde succeskriterier og effektmålinger med henblik på at kunne udvikle nye former for indsatser, der kan gøre en forskel – også når fondsstøtten ophører. Selv om det måske lyder banalt, er det faktisk en ambitiøs målsætning. Der bruges hvert år i Danmark mange milliarder kroner på indsatser, uden at man ved, om de har den ønskede effekt.

Hvorfor så det? Noget af forklaringen er nok, at det er svært at gennemføre sikre og pålidelige effektmålinger. Og gennemføres de ikke rigtigt, kan effektmålinger være mere misvisende end vejledende. AKF har som kommunernes forskningsinstitut mange års erfaring med at gennemføre effektmålinger. Instituttet har derved mange forskere, der kan bistå kommuner og andre med at designe projekter, så det er muligt at foretage en effektmåling, ligesom forskerne også kan gennemføre selve effektmålingen.

AKF har via en række effekt-/benchmarkinganalyser sammenlignet kommunernes indsats på integrations-, sygedagpenge-, kontanthjælps- og skoleområdet. Der er fx gennemført analyser af, hvilke typer af foranstaltninger der virker bedst med hensyn til at få ledige i arbejde, bl.a. nyankomne udlændinge, ligesom der også er gennemført grundige analyser af effekten af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Design af et projekt

Hvordan et projekt designes er helt essentielt for, om der siden hen kan gennemføres en pålidelig effektmåling. Det bedste vil ofte være at lave en form for eksperimentelt design, hvor man via lodtrækning fx opdeler en gruppe af personer i en gruppe, der modtager et tilbud, og en anden gruppe, som ikke modtager et tilbud. Herved kan effektmålingen i princippet gennemføres ret simpelt. Hvis de personer, der har modtaget tilbuddet, klarer sig bedre end den anden gruppe, har tilbuddet haft en effekt for de deltagende personer, og størrelsen af effekten kan beregnes.

Kun få projekter inden for social-, arbejdsmarkeds-, uddannelses-, integrationsområdet mv. er hidtil blevet designet efter et tilfældighedsprincip. En af undtagelserne er et udviklingsprojekt, som gennemføres i 11 kommuner på tværs af landet. Disse kommuner er gået sammen om projektet ”Raskijob”, der skal være med til at mindske sygefraværet og fastholde medarbejderne inden for ældreområdet.

Udviklingsprojektet ledes af Ballerup Kommune, og AKF står for effektmålingen. For at kunne dokumentere effekterne af tiltagene i projektet gennemføres ”Raskijob” med et eksperimentelt design. Det sker ved, at der foretages en tilfældig opdeling af ældreenhederne i henholdsvis forsøgsenheder, hvor tiltagene iværksættes, og i kontrolenheder, hvor tiltagene ikke iværksættes. Herved kan man på et solidt grundlag undersøge, om tiltagene har haft en effekt på sygefraværet og fastholdelsen af medarbejdere.

Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle typer af projekter egner sig til et eksperimentelt design. I stedet vil det ofte være muligt at gennemføre andre former for effektmålinger, hvor man fx gør brug af avancerede statistiske metoder. Sådanne metoder stiller dog også krav til designet af projektet, for at effektmålingen kan blive så troværdig som mulig. Det er fx vigtigt at holde styr på, hvem der har ret til at deltage i projektet, og hvordan beslutninger om, hvem der kan deltage, bliver truffet.

Rigtigt gennemførte effektmålinger kan bidrage til, at de kommunale og statslige midler bliver brugt på indsatser, der giver mest for pengene og hjælper borgerne bedst muligt.