Effektivitetsudvikling af aktivering

Konklusion

Under både højkonjunktur og økonomisk krise er private løntilskudsjob den bedste forretning for samfundet, når det gælder aktivering af ledige. Men særligt i krisetider er der store gevinster forbundet med at bruge løntilskud i private virksomheder.

Rapporten sammenligner tre former for virksomhedsrettet aktivering – private og offentlige løntilskud samt virksomhedspraktik – med vejledende, afklarende og opkvalificerende aktiveringsforløb (VAO-forløb) som eksempelvis it-kurser og kompetenceafklaring.

Samtidig analyserer rapporten de samfundsøkonomiske gevinster af virksomhedsrettet aktivering i forhold til de økonomiske konjunkturer.
Således vinder samfundet mellem 100.000 og 200.000 kroner pr. ledig i privat løntilskud, afhængigt af de økonomiske konjunkturer. Gevinsten for et offentligt løntilskud er omkring 50.000 kroner i både krisetider og økonomisk fremgang, mens en virksomhedspraktik indbringer 10.-50.000 kroner.

Anbefalinger

Rapportens resultater peger på, at der kan være særligt store samfundsmæssige gevinster forbundet med at fremskaffe mange løntilskudsjob under relativt lave, økonomiske konjunkturer, hvor arbejdsløsheden også er høj. Det er dog også i den situation, det er vanskeligst.

Ud fra en ren samfundsøkonomisk betragtning vil der imidlertid i denne situation også være råd til at bruge forholdsvis mange penge på at fremskaffe flere virksomhedsrettede aktiveringsforløb. I dag udgør private løntilskud en meget lille andel af den samlede aktivering, og den helt store udfordring er at fremskaffe flere løntilskudsjob.

Baggrund

Formålet med rapporten er at give viden om, hvordan aktiveringsinstrumenters relative effektivitet udvikler sig i løbet af en konjunkturcyklus. Er der instrumenter, der er særligt vigtige at bruge under henholdsvis høj- og lavkonjunktur set ud fra en effektivitetsvinkel? Er der behov for at justere indsatsen? 

Projektet skal ses i forhold til KORAs tværgående satsning på at bidrage til, at produktivitet opgøres som mål for effekter af indsatser i forhold til omkostningerne – og dermed ideelt set beregne udviklingen i den samfundsøkonomiske gevinst ved forskellige typer offentlige indsatser. Det skaber grundlag for at beslutte, hvilke indsatser der er vigtigst at anvende ud fra et effektiviseringssynspunkt.

Metode

Der gennemføres registerbaserede analyser, der omfatter alle forsikrede ledige, der i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010 påbegyndte et virksomhedsrettet aktiveringsforløb. De ledige er inddelt i grupper efter, hvilket kvartal de er begyndt i aktivering. Hver gruppe og deres kontrolgruppe er blevet fulgt de første 6 måneder (kort sigt) og 24 måneder (langt sigt) efter aktiveringsstart.

Effekterne af aktiveringsforløbene er beregnet efter matchingmetoden, der gør det muligt at rense data og isolere den egentlige årsagssammenhæng – altså hvad effekten reelt er af et virksomhedsrettet forløb sammenlignet med et VAO-forløb.