Effekter af tilbagetrækningsreformer

Formålet med denne rapport er at give et overblik over den eksisterende viden om, hvordan gennemførte tilbagetrækningsreformer har virket med fokus på seniorernes beskæftigelse og tilbagetrækning i en dansk og international kontekst. Undersøgelsen ser også på, hvordan reformerne påvirker arbejdsmarkedstilknytning blandt seniorernes ægtefæller og børn.

Udfordringen med en stigende andel af seniorer i befolkningen kan blandt andet imødekommes ved at få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. En strategi, der ofte anvendes, er at gennemføre tilbagetrækningsreformer, som tilskynder seniorer til at forlænge deres arbejdsliv.

På baggrund af resultater fra 80 studier konkluderes blandt andet følgende: Når pensionsalderen hæves, udskydes den faktiske tilbagetrækningsalder. De fleste ældre medarbejdere, der udskyder deres tilbagetrækning, bruger tiden i beskæftigelse. Modsat er der også evidens for, at flere står uden for beskæftigelse, eksempelvis i ledighed, på sygedagpenge eller førtidspension, når pensionsalderen udskydes. Her gælder det, at de beskæftigede i højere grad forbliver beskæftigede, mens de ledige forbliver ledige. Denne effekt er stærkest blandt personer med lavest indkomst, men den eksisterer også blandt personer med høj indkomst.

Virksomhederne reagerer også på pensionsreformer. Alt efter sammensætningen af reformen og det pågældende arbejdsmarked kan en udskydelse af folkepensionsalderen medføre en øget  tendens til at ansætte seniorer, men også større sandsynlighed for afskedigelse. Dette er dog ikke påvist i en dansk kontekst.

Endelig er der enighed i litteraturen om, at pensionsreformer ikke kun påvirker seniorerne selv, men også deres ægtefæller og voksne børn. Det ses blandt andet, at kvinders tilbagetrækningsalder i højere grad bliver påvirket af ændringer i deres mænds tilbagetrækningsmuligheder end omvendt.