Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar

Konklusion

Ledige, der ansættes som jobrotationsvikarer, kommer i gennemsnit 2-3 uger hurtigere i beskæftigelse som følge af ansættelsen. Særligt hurtigt går det for ansatte på offentlige virksomheder, for ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og for ledige, der ansættes som vikar inden et halvt års ledighed, mens vikarer med uddannelse og i det private ikke får hurtigere job. De ringere effekter i det private skyldes bl.a. en større fastholdelse, og skal ses med forbehold fordi ordningen blev brugt som vikarer for elever og lærlinge, hvilket ikke længere er muligt. Ser man på omfanget af beskæftigelse og løn i stedet for hastigheden, er der kun positive effekter for ledige uden uddannelse, mens effekterne er negative for ledige med uddannelse.

Anbefalinger

Analysen viser, at jobrotation hjælper ledige hurtigere i arbejde, men at det kun er for ledige uden uddannelse, at ordningen samlet set øger beskæftigelsen.

Baggrund

Projektet er udført for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Jobrotationsordningen indebærer, at ledige kan ansættes i op til 12 måneder med løn, mens beskæftigede medarbejdere efteruddannes. Arbejdsgiveren modtager en jobrotationsydelse, der udgør 160% af dagpengesatsen. Den nuværende ordning har eksisteret siden 2007 i form af en ordinær ordning for beskæftigede uden videregående uddannelse og en særlig ordning for beskæftigede med kort eller mellemlang videregående uddannelse. Der skelnes ikke mellem brug af den almindelige og den særlige jobrotationsordning. KORA evaluerer effekterne for kontanthjælps- og dagpengemodtagere der deltog i ordningen i 2012, målt frem til udgangen af 2013.

Metode

Der anvendes registerdata og måles effekter ved brug af oplysninger om deltagere i jobrotation samt statistisk konstruerede kontrolgrupper. Kontrolgrupperne konstrueres ved hjælp af propensity score matching. Der anvendes dynamisk matching og standard matching.