Døgnarbejde i kommuner
Udgivelsens forfattere:
- Matilde Høybye-Mortensen
- Kenneth Lykke Sørensen
- Lotte Bøgh Andersen
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
På en del arbejdspladser i kommunerne er der medarbejdere på arbejde hele døgnet. På disse døgndækkende arbejdspladser oplever medarbejderne forholdsvis stor fleksibilitet i vagtplanlægningen, og såvel lederne som medarbejdere vurderer, at medarbejderne har stor medindflydelse på eget arbejde. I forlængelse heraf er medarbejderne på de døgndækkende arbejdspladser i kommunerne generelt højt motiverede og meget tilfredse med deres arbejde. Placeringen af noget af arbejdstiden uden for dagtimerne lader med andre ord ikke til at være noget stort problem.
Medarbejdere med en stor andel aftenvagter har sågar en mere positiv opfattelse af at arbejde aften og nat end medarbejdere, der ikke har aftenvagter, og overenskomstens regler ses ikke som nogen hindring i forhold til at lægge en vagtplan, der effektivt bruger personaleressourcerne. Ledere angiver heller ikke at mangle tekniske hjælpemidler til vagtplanlægningen.
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse stilet til medarbejdere og ledere fra 25 udvalgte kommuner. Resultaterne er baseret på 2.391 besvarelser fordelt på 1.807 medarbejdere uden ledelsesansvar og 564 ledere. Der fokuseres i rapporten især på sygeplejersker, socialpædagoger, SOSU-personale, fysio- og ergoterapeuter samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere.
Udgivelsens forfattere
- Matilde Høybye-MortensenKenneth Lykke SørensenLotte Bøgh Andersen
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA