Døgnanbragte børn får sjældent en uddannelse : Unge, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, får sjældent en uddannelse og har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet

Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte indlæringsproblemer, fordi deres problemfyldte familiebaggrund gør det svært for dem at koncentrere sig om skolearbejdet. Problemer, som også smitter af på deres adfærd i skolen.

De får svært ved at indgå i en almindelig klasse på grund af adfærdsproblemer, og netop adfærdsproblemerne i skolen er ofte den akutte anledning til, at børnene bliver anbragt uden for hjemmet.

Når børnene anbringes, er det især børnenes og de unges sociale og følelsesmæssige adfærd og problemer, der er i fokus. Det er sjældent skolegangen, der er mest opmærksomhed på. Der er således eksempler på, at der kan gå op til et halvt år, før de får et skoletilbud, efter at de er blevet døgnanbragt.

To ud af tre går kun i folkeskole

Den mangelfulde skolesituation får konsekvenser for børnenes videre uddannelsesforløb. Det viser en registeranalyse, som AKF netop har gennemført med alle de 4.118 unge i alderen 23 til 25 år, der var anbragt uden for hjemmet som 15-17-årige i december 1998. Analysen ser også på de 2.631 unge, der på samme tidspunkt modtog forebyggende foranstaltninger.

Det vil sige unge, der ikke var døgnanbragt, men modtog andre former for støtte, fx i form af en personlig rådgiver, en støtte-/kontaktperson eller økonomisk støtte til kost- og efterskoleophold. Analysen viser stort set det samme billede af uddannelsessituationen for disse to grupper af unge.

Hele 66% af disse unge har kun en grundskoleuddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som normalt. Hvis man ser på alle landets unge i samme alder, er det nemlig kun 25%, der stopper deres uddannelsesforløb efter grund­skolen.

Kun 7% bliver studenter

Det er kun 7% af de tidligere anbragte unge, der har en studentereksamen som højeste gennemførte uddannelse mod 32% af alle landets unge i samme alder.

Hvis man alene ser på de tidligere anbragte drenge, så er det kun 3% af dem, der får en studentereksamen. Blandt de tidligere anbragte piger er situationen lidt bedre – her bliver 10% studenter.

18% af de tidligere anbragte unge har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er forholdsvis mange – og den hyppigst gennemførte højeste uddannelse blandt disse unge. Til sammenligning har 25% af alle landets unge en erhvervsfaglig uddannelse.

Behov for mere støtte

Analysen viser, at de unge, der i 15-17-årsalderen modtog en forebyggende foranstaltning, har næsten samme mangelfulde uddannelsesniveau som de tidligere anbragte unges, selv om deres problemer må antages at være knap så alvorlige.

Den samlede analyse af de unge, der i 15-17-årsalderen var anbragt uden for hjemmet eller modtog andre former for forebyggende foranstaltninger, viser således med al tydelighed, at der er stort behov for at sætte mere intensivt ind over for de anbragte børns og unges skolesituation. Desuden er det tydeligt, at der er behov for uddannelsesmæssig støtte også efter det fyldte 18.år.

Det betyder bl.a., at der bør ligge en detaljeret plan for deres skoleundervisning ved anbringelse, og at der efter afsluttet døgnophold bør ligge en detaljeret uddannelsesplan. Den unge skal følges med særlig opmærksomhed og støtte fra kommunen.