Den svenske model. Et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge

I rapporten præsenterer vi mere detaljerede beskrivelser af forskellene mellem Danmark og Sverige i forhold til anbringelsesmønstre for udsatte børn og unge. Vi viser også, at der er forskning, som peger på, at en bevægelse hen imod et mere svensk anbringelsesmønster ikke vil forringe kvaliteten for de udsatte børn og unge. Endelig har vi oplistet en lang række af de tiltag, der har gjort det muligt at etablere og opretholde den svenske model - til inspiration for danske kommuner.

Rapporten er den første opfølgning på KREVIs skandinaviske sammenligning ”Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge” fra 2010, hvis hovedkonklusion var, at Sverige har betydeligt færre udgifter til området end Danmark. Det skyldes især to forhold:

1. Mindre udstrakt brug af institutionsanbringelser.
2. Kortere anbringelsesvarighed.

I den nyeste rapport ”Tæt på en svensk kommune. Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge” har vi fulgt op med et casestudie af en svensk kommune, Borås, som danske kommuner kan sammenligne sig med og forhåbentlig lære af.

Borås Kommunes arbejde med udsatte børn og unge er blandt andet karakteriseret ved følgende:

• Blandt kommunens leverandører er det tværkommunale aktieselskab Gryning Vård AB, der leverer en væsentlig del af de indsatser, som kommunen benytter. Borås er sammen med 49 andre kommuner medejer af selskabet.
• Konkrete mål for de visiterede indsatser, og fra forvaltningens side følges hyppigt op på, om målene opfyldes.
• Det politiske niveau følger op på alle anbringelser hver 6. måned. I modsætning til Danmark gælder det både frivillige anbringelser og anbringelser uden samtykke.
• Hver sagsbehandler har 15-20 børn og unge ad gangen. I Danmark kan en sagsbehandler have sager svarende til mellem 30 og 50 børn og unge.
• Internt arbejdes med tæt ledelsessparring, kollegial sparring, specialisering og begrænset kompetence til nyuddannede.
• Udbredt viden om forskningen inden for området. Udstrakt grad af konsensus om Borås’ indsatstrappe, som beskriver, hvilke typer af foranstaltninger kommunen bør anvende og i hvilken rækkefølge.
• Indsatserne tænkes i et normaliseringsperspektiv. Fx tilstræbes, at et evt. institutionsophold er tilrettelagt således, at det minder mest muligt om en almindelig hverdag.
• Familie- og netværksinddragelse. Kommunen arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin.