Demokrati: Mange nydanskere dropper lokalvalget

Den 21. november 2017 skal danskerne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Kommuner og regioner leverer som bekendt de fleste af de serviceydelser, der udgør kernen i velfærdsstaten. Det gælder for eksempel børneinstitutioner, skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen. Derfor bør medier og borgere i høj grad interesse sig for valgene.

En anden vigtig – men ofte overset – grund til at interessere sig for kommunal- og regionsrådsvalg er, at de spiller en central rolle i den demokratiske integration. For mange nydanskere er kommunal- og regionsrådsvalg det første valg, de opnår stemmeret til, fordi reglerne for at opnå valgret her er mere lempelige end ved eksempelvis folketingsvalg. Mens det kræver dansk statsborgerskab at stemme til folketingsvalg, er permanent ophold i Danmark i minimum tre år tilstrækkeligt til at stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Borgere fra EU-lande og nordiske lande kan endda stemme stort set umiddelbart efter ankomsten til Danmark.

Det betyder, at hvor indvandrere og efterkommere udgjorde under 4,5 procent af de stemmeberettigede til det seneste folketingsvalg i 2015, så var det tilsvarende tal over 10 procent ved det seneste kommunalvalg i 2013. Og andelen vil være endnu højere ved det kommende valg til november.

Kun fire ud ti nydanskere stemmer

Kommer man i gang med at stemme til kommunal- og regionsvalg, er det mere sandsynligt, at politisk deltagelse bliver en vane, som på sigt kan sprede sig til andre typer af valg og aktiviteter. Om indvandrere og efterkommere stemmer til kommunal- og regionsrådsvalg, bør altså have vores interesse.

Og der er noget at være interesseret i. Figuren viser, at nydanskeres valgdeltagelse ligger betydeligt under etniske danskeres.

Ved kommunalvalget i 2013 var indvandreres valgdeltagelse omkring 40 procent, hvilket kun er lidt over halvdelen af etniske danskeres valgdeltagelse. Den lave valgdeltagelse kan have flere årsager. En af dem kan være, at indvandrere typisk ikke er vokset op i Danmark og således ikke har fået det danske politiske system ind med modermælken. Og for dem, der kommer fra ikke-demokratiske lande, er der sandsynligvis endnu mere at lære.

Endnu mere interessant er det måske, at efterkommere med en valgdeltagelse på 42 procent kun ligger lidt over indvandrerne. Tallene for de to grupper af vælgere er dog ikke helt sammenlignelige, da efterkommere gennemsnitligt er yngre end indvandrere og derfor naturligt vil komme til at stemme mere, når de bliver ældre. Men når vi korrigerer for alder, er ikke-vestlige efterkommeres valgdeltagelse stadig omkring 25 procentpoint lavere end deres etnisk danske jævnaldrende. Disse tal er bemærkelsesværdige, da man kunne forvente, at borgere, der er opvokset i Danmark og har gået i danske skoler mv., ville stemme lige så hyppigt som resten af deres jævnaldrende. Noget af forklaringen skal givetvis findes i, at det at stemme i høj grad er et socialt fænomen, der ”nedarves” fra generation til generation. For eksempel stemmer etnisk danske unge, hvis forældre er politisk inaktive, mindre hyppigt end deres jævnaldrende kammerater. Og efterkommere er børn af indvandrere, som altså har lav valgdeltagelse.

I enkelte kommuner er det muligt at sammenligne over tid. Her kan vi se, at nydanskeres valgdeltagelse over de seneste 20 år er faldet relativt i forhold til etnisk danskere. Eksempelvis er etnisk danskeres valgdeltagelse steget markant i København fra 1997 til 2013, mens valgdeltagelsen tilsvarende er faldet markant for nydanskere. Så ikke alene er nydanskeres valgdeltagelse lav – den er gået den forkerte vej.

Valgdeltagelse er en symbolsk accept af demokratiet

Man kan naturligvis spørge, om det overhovedet er et problem, at nydanskere stemmer mindre end andre borgere. Først og fremmest er det naturligvis et problem for en gruppe selv, hvis den ikke stemmer så hyppigt. For når man ikke stemmer, får man ikke indflydelse på, hvem der bliver valgt, og politikerne får mindre tilskyndelse til at tage højde for ens præferencer, når de bliver valgt.

Men også som samfund kan der være gode grunde til at interessere sig for, om nydanskere – eller andre grupper – stemmer eller ej. Valgdeltagelse er nemlig også en symbolsk accept af demokratiet. Er der grupper, der systematisk undlader at stemme, risikerer man, at de føler manglende ejerskab til de politiske beslutninger. Og sammenkoblet med koncentrerede bosætningsmønstre risikerer man en meget lav valgdeltagelse i nogle områder af landet. Eksempelvis har afstemningsområdet ved Tingbjerg – et område i København, hvor der bor mange indvandrere og efterkommere – den laveste valgdeltagelse i landet med 41 procent valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2013.

Derudover har mange et ideal om politisk lighed. I det perspektiv er det uhensigtsmæssigt, at nydanskere har en lavere deltagelse end øvrige borgere. Dertil kommer, at nydanskere historisk har udgjort en stigende del af vælgerkorpset, og derfor bliver det vigtigere og vigtigere for demokratiets funktionsevne, at denne vælgergruppe bliver aktive medborgere.

Samlet set er der altså al mulig grund til at holde øje med og debattere mulige løsninger på nydanskeres lave valgdeltagelse. Og om det lykkes at styrke nydanskernes demokratiske deltagelse, bliver en af de interessante ting at holde øje med ved valget d. 21. november.

Læs mere om emnet her