Deltagelse i rehabiliterings- og forebyggelsestilbud
Udgivelsens forfattere:
Sundhed
Sundhed

Som led i Københavns Kommunes sundhedspolitik er der fokus på, at reducere ulighed i sundhed og fremme livskvalitet blandt kommunens borgere. Kommunen tilbyder en række tilbud målrettet borgere med kroniske sygdomme, og VIVE har gennemført en undersøgelse med fokus på at afdække muligheder, potentialer og barrierer for at borgerne deltager i disse tilbud.
Borgernes ressourcer spiller ind
Nogle barrierer for borgeres deltagelse i rehabiliterings- og forebyggelsestilbud knytter sig individuelle forhold såsom borgernes forventninger og tidligere erfaringer med kommunale tilbud, borgenes samlede situation, hvor sociale, økonomiske eller familiære udfordringer kan stå i vejen for at tage sig af egen sundhed samt borgenes sygdomsforståelse.
Københavns Kommune rehabiliterings- og rehabiliteringstilbud er organiseret med udgangspunkt i bydækkende enheder, som varetager særlige sygdomsområder. Denne organisering bidrager til høj faglighed, men kan udgøre en udfordring for borgere med mere end en diagnose. Desuden identificeres et behov for individuelle tilbud, som kan være svære for de bydækkende enheder at imødekomme.
Almen praksis spiller nøglerolle
Almen praksis udpeges som nøgleaktør i opsporing og henvisning af borgere til Københavns Kommunes forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Der er etableret en velfungerende hjemmeside samt andre tiltag, der bidrager til at informere almen praksis om kommunens aktuelle tilbud, målgrupper og henvisningsveje.
Alligevel efterspørges bedre overblik over hvor man skal henvende sig når der er tale om borgere med flere samtidige sygdomme eller andre samtidige udfordringer udover de helbredsrelaterede. Fortsat fokus på information af almen praksis – herunder ikke mindst praksispersonale – fremhæves derfor som et fortsat fokusområde i samarbejdet med almen praksis.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Københavns Kommune, Center for Forebyggelse og Folkesundhed og Center for Sundhed og RehabiliteringUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd