De nordiske kommunalreformer

Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt finansieret af Det Norske Forskningsråd. Projektet har undersøgt forskellige aspekter af den norske kommunalreform, der blev igangsat i 2014.  

Mange lande både i Norden og det øvrige Vesten har gennem tiden forsøgt at reformere de kommunale og regionale strukturer, ofte med et mål om at skabe større enheder, der kan varetage flere opgaver. Det er dog meget forskelligt, i hvilket omfang intentionerne om reformer rent faktisk ender med konkrete ændringer som kommunesammenlægninger eller flytning af opgaver til andre offentlige instanser. Der er dermed behov for mere viden om, hvad der har betydning for, hvornår og hvordan en ambition hos nationale beslutningstagere om at gennemføre en kommunalreform fører til omfattende ændringer af strukturen på de lokale niveauer.

Denne undersøgelse peger på, hvordan nationale beslutningstagere kan agere i forbindelse med større reformer af de kommunale eller regionale strukturer, herunder opgaveomlægninger og finansiering af kommuner og regioner.

Tre mulige strategier: Forvirring, kompensation og alliancer

Undersøgelsen peger på tre reformstrategier, som de nationale beslutningstagere kan benytte sig af på forskellige tidspunkter i reformprocessen. De tre strategier er: forvirringsstrategien, kompensationsstrategien og alliancestrategien. Forvirringsstrategien indebærer, at regeringen forsøger at tilbageholde eller sløre information om en eventuel reforms effekter for derved lettere at kunne få reformen gennemført. Alliancestrategien vil sige, at regeringen forsøger at skabe alliancer med vigtige aktører for derved at skabe opbakning til reformen. Kompensationsstrategien er, at regeringen kompenserer taberne ved reformen for derved at vinde deres opbakning til at gennemføre reformen. Kompensationen kan fx være økonomisk eller bestå i tilførsel af opgaver, ansvar eller rettigheder. 

Ved at sammenligne den danske reform med to sammenlignelige reformprocesser i Norge og Finland peger denne undersøgelse på, at de danske beslutningstagere var mere strategisk aktive i reformprocessen, end tilfældet var i Norge og Finland. Den danske regering brugte altså både forvirrings- alliance- og kompensationsstrategien i højre grad end regeringerne i Norge og Finland. Den mere målrettede strategiske adfærd kan have haft betydning for, at den danske kommunalreform blev mere omfattende end reformerne i Norge og Finland.

De tre reformstrategier kan bl.a. udøves i forhold til tre institutionelle forhold, som har betydning for, hvordan kommunalreformerne forløber:

1. Muligheden for at udnytte den korporative kanal (indflydelse gennem kommunale og regionale interesseorganisationer) og den parlamentariske kanal (beslutninger i folkevalgte organer)
2. Relationen mellem partiorganisationer på det lokale og nationale niveau
3. Organiseringen af de lokale niveauers interessevaretagelse.

Samtidig med at den danske regering var mere strategisk aktiv end den norske og finske regering, udnyttede den danske regering også i højere grad de institutionelle muligheder, der var for at skabe opbakning til en kommunalreform.   

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af forskellige typer kvalitative data. Der indgår rapporter, dokumenter og analyser fra alle tre lande. Derudover indgår analyser af den danske reformproces, der er baseret på interview indsamlet af danske forskere i forbindelse med kommunalreformen i 2007. For den norske reformproces indgår desuden primære data i form af interview med centrale beslutningstagere på det nationale niveau, såsom medlemmer af parlamentariske udvalg, ministre og højt placerede embedsmænd i relevante ministerier.