De mest komplekse forældreansvarssager

Det er lykkedes for Familieretshuset at skelne mellem komplekse og mindre komplekse sager, så der bliver taget bedre hånd om de mest udsatte familier. Men under halvdelen af de mest komplekse sager ender i familieretterne, selvom det som udgangspunktet er der, de skal afgøres. I mange sager ser problemerne til at gå i sig selv, eller forældrene indgår en aftale med familieretshusets hjælp. Det viser en undersøgelse af de mest komplekse sager i Familieretshuset.

Baggrund for undersøgelsen
Da den familieretlige reform blev gennemført i 2019, var en helt central ændring, at det nyoprettede Familieretshus fremover skulle anlægge en mere differentieret tilgang i sagsbehandlingen. Det skulle sikre, at de brudte familier fik et mere skræddersyet og målrettet sagsbehandlingsforløb, som passede til deres behov.

Forældreansvarssager om forældremyndighed, bopæl eller samvær skulle fremover inddeles i tre spor:

• De mest komplekse sager bliver udredt og oplyst i § 7-sporet med henblik på videre behandling i familieretten.
• De mindre komplekse sager forsøges mæglet i § 6-sporet.
• De enkle § 5-sager, som behandles skriftligt, er egentlig blot registreringssager.

Inddelingen i de to første spor sker allerede ved sagens start, hvor den ansøgende forælder digitalt besvarer en række spørgsmål om forældresamarbejdet og barnets trivsel. I begge spor bliver forældrene typisk indkaldt til møde i Familieretshuset.

Undersøgelsens formål

Denne undersøgelse fokuserer på de mest komplekse forældreansvarssager i § 7-sporet og oftest med de mindre komplekse § 6-sager som sammenligningsgrundlag. Formålet er at kaste lys på, hvad der kendetegner familier med § 7-sager, og følge deres vej gennem Familieretshuset og eventuelt familieretterne for at afdække, om der måtte være sammenhænge mellem sagernes udfald og familiernes problemstillinger (fx et højt konfliktniveau, misbrug, vold, psykiske lidelser, presset økonomi eller andre risikofaktorer). Det belyses også, om familierne senere vender tilbage til det familieretlige system med nye uenigheder, dvs. om de bliver til gengangere. Undersøgelsen er gennemført for Social- og Boligministeriet og er et supplement til evalueringen af den familieretlige reform.

RESULTATER

Det er lykkedes at differentiere sagerne

Tankegangen med en differentieret sagsbehandling tager udgangspunkt i at indkredse de mest udsatte børnefamilier, hvor der er risikofaktorer til stede, som kan påvirke børns trivsel negativt. Undersøgelsen konkluderer, at det overordnet er lykkedes godt at omsætte denne tankegang konkret via sagsbehandlingsreglerne. Der er tydelige forskelle på § 7- og § 6-familierne, når de kommer ind i Familieretshuset ved sagens start. Ikke alene er børnene væsentligt mere risikoudsatte i § 7-sagerne, forældrenes konfliktniveau er også meget hyppigere højt, og det kan påvirke børnene negativt.

Langt fra alle komplekse sager ender i familieretten

Selv om Familieretshuset skal oplyse og udrede sagerne i § 7-sporet til brug for den videre behandling i familieretterne, er det imidlertid langt fra alle § 7-sager, der indbringes for retten. Der sker en selektion i løbet af sagsbehandlingsprocessen i Familieretshuset, hvor problemerne i nogle tilfælde ser ud til at gå i sig selv igen, eller sager bliver henlagt. Andre familier når med Familieretshusets bistand frem til en aftale. Kun knap fire ud af ti familier med § 7-sager (og endnu færre med § 6-sager) kommer videre til familieretten. I retten får forældrene endnu en chance for at nå frem til et forlig, og det lykkes i en del tilfælde. Nogle af de faktorer, der er udslagsgivende for, at § 7-familierne ender i retten og får en dom der, er ikke særskilt forbundet med de risikofaktorer, vi fandt ved sagens start, bortset fra vold i familien.

Hver tredje sag er en genganger

Cirka hver tredje familie, der afsluttede en sag i 2021, har efterfølgende søgt at rejse en ny sag i enten 2022 eller 2023. Familier med sager i § 7-sporet udvikler sig lidt hyppigere til gengangere end dem i § 6-sporet. Flere forhold hænger sammen med, om sagen bliver genrejst. For eksempel øges sandsynligheden væsentligt, hvis sagen fra 2021 rummede elementer om samarbejdschikane, eller hvis den i forvejen var en gengangersag.
Med reformen overtog domstolene kompetencen til at træffe afgørelser i samværssager. Hidtil havde den opgave ligget i Statsforvaltningen. Begrundelsen for ændringen var blandt andet, at man troede, at domstolens autoritative ramme kunne dæmme op for omfanget af gengangersager. Men denne undersøgelse viser, at sandsynligheden for, at en sag udvikler sig til en gengangersag, ikke bliver mindsket ved, at den afsluttes ved domstolene; faktisk bliver den lidt større.

Forbedringspotentialer for det tværsektorielle samarbejde

Undersøgelsen peger på, at der er mål for reformen, som har været vanskelige at indfri. Et væsentligt af disse mål drejer sig om det tværsektorielle samarbejde mellem det familieretlige og det sociale system, der skulle finde helhedsorienterede løsninger for familierne.

Analyserne af, hvad der karakteriserer de familier, som får deres sag behandlet i § 7-sporet, viser, at mange er socialt udsatte familier med en væsentlig byrde af udfordringer. En del af familierne er allerede kendt af de sociale myndigheder i kommunerne, når de henvender sig i Familieretshuset. For nogle familier forholder det sig formodentlig sådan, at spørgsmålet i den familieretlige sag ikke er det største problem for barnet. Det kan være mere afgørende, at moren eller faren er psykisk syg, at en forælder er dømt for alvorlig kriminalitet, eller at der foregår vold mv. i hjemmet. Sådanne problemstillinger lader sig ikke løse gennem et par møder og en familieretlig afgørelse, men fordrer en langsigtet social indsats for at skabe ro og trivsel i familierne. I det perspektiv er det forventeligt, at sagsbehandlingsforløbet i Familieretshuset og familieretten ikke i sig selv kan rykke afgørende på forældresamarbejdet og barnets hverdagsliv.