De kommunale regnskaber 2016
Udgivelsens forfattere:
- Bo Panduro
- Mette Brinch Hansen
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Konklusion
I 2016 havde gennemsnitkommunen et samlet overskud på 971 kroner pr. indbygger, hvilket er det største overskud siden 2007. Det tal dækker over et overskud på den løbende drift på 3.268 kr. pr. indbygger, der ikke blev brugt fuldt ud til anlægsinvesteringer.
Samtidig er driftsoverskuddet større end budgetteret. Kommunerne har brugt 648 kr. mindre end budgetteret på overførselsudgifter pr. indbygger og 380 kr. mindre pr. indbygger på serviceudgifter som skoler, vejvedligeholdelse og ældrepleje.
Budgetbuffer
Kommunerne har siden 2014 haft mulighed for at budgettere med generelle reserver – en slags ”budgetbuffer”. Hvis reserverne ikke bliver anvendt i løbet af budgetåret, vil det resultere i et forbedret regnskabsresultat sammenlignet med budgettet.
I 2016 budgetterede 60 kommuner med generelle reserver af en størrelse, som svarede til 207 kr. pr. indbygger. Det er ikke muligt at måle, hvor mange kommuner der har brugt af reserverne i løbet af året.
Det specialiserede socialområde
Når man ser på de store velfærdsområder, overholder langt de fleste kommuner deres budgetter for serviceudgifterne samlet set. Men en stor del af kommunerne er udfordret på det specialiserede socialområde. Her har over halvdelen af kommunerne budgetoverskridelser i 2016.
Fx overskrider en fjerdedel af kommunerne budgettet på området for børn og unge med særlige behov med mere end 7 %. Til sammenligning er de tilsvarende overskridelser for en fjerdedel af kommunerne på mellem 1,6 og 1,9 % eller mere på de tre store velfærdsområder: dagtilbud, folkeskole og ældre.
Baggrund
KORA indsamler og behandler løbende nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Alle disse nøgletal er tilgængelige her.
Metode
På baggrund af nøgletallene for regnskab 2016 har KORA set på de mest interessante overordnede tendenser i kommunernes regnskaber. Nøgletallene for gennemsnitskommunen er opgjort som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner.
Udgivelsens forfattere
- Bo PanduroMette Brinch Hansen
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA