De ældres formue – de unges sikkerhedsnet

Køb af hus eller lejlighed er en stor økonomisk begivenhed i et menneskes liv. Efter købet vil man have gæld i gennemsnitlig tredive år, og det vil være et beløb, som svarer til 3-4 gange husstandens årlige indkomst.

I de fleste tilfælde vil køberne låne penge til boligen i banker eller realkreditinstitutter. De finansielle institutioner kan dog være forsigtige i forhold til at udlåne pengene. Lovgivningen dikterer også finansielle begrænsninger i form af en maksimumgrænse for belåning af ejendommen eller kræver et fast beløb, der skal betales, når ejendommen købes.

I praksis kan disse barrierer hindre unge førstegangskøbere i at købe fast ejendom. I en sådan situation kan den ældre generation (forældrene) træde til og hjælpe deres børn med at overvinde disse barrierer ved at støtte dem økonomisk. Det kan de fx gøre ved at overføre penge til dem, så de bliver i stand til selv at købe deres egen bolig (her tænkes dog ikke på deciderede forældrekøb) eller ved at fungere som kautionister.

Førstegangskøberes situation

De typiske førstegangkøbere er det unge par uden en lang arbejdsmarkedskarriere bag sig. De tjener som oftest færre penge, end de gør senere i arbejdslivet, og derfor har de som regel heller ikke nogen stor opsparing bag sig. Begge dele gør dem meget sårbare over for en indkomstnedgang fx som følge af arbejdsløshed. I sådan en situation ville de kunne blive tvunget til sælge deres nyerhvervede ejendom igen. For at undgå dette, vælger mange at sikre sig økonomisk, så man er bedre rustet i forhold til en indkomstnedgang. En måde at gøre det på er ved at spare op efter købet.

Opsparingstilbøjeligheden kan dog samtidig påvirkes af forældres formue, idet forældre på den ene side løbende kan støtte deres børn økonomisk, men også kan fungere som økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af, at børnene rammes af arbejdsløshed. Man vil derfor kunne forvente, at der er en forskel på, hvor meget unge førstegangskøbere med velhavende forældre er tilbøjelige til at spare op i forhold til førstegangskøbere med mindre velhavende forældre. Desuden kan man forestille sig, at der er forskel på, hvor mange penge unge med velhavende forældre er villige til at bruge på førstegangskøbet end unge, som ikke har det samme økonomiske bagland.

Forældre hjælper sjældent deres børn

AKF har undersøgt, om de unges opsparingstilbøjelighed – og hvor dyrt de sætter sig – hænger sammen med forældrenes formue. Undersøgelsen viser, at unge førstegangskøbere (med samme indkomst og opsparing) generelt er mere villige til at købe dyrere boliger, jo højere forældrenes formue er. Forældrene fungerer på denne måde som en form for økonomisk sikkerhedsnet for førstegangskøbet. Undersøgelsen viser også, at forældrenes formue ikke har nogen væsentlig betydning for, hvor meget de unge er tilbøjelige til at spare op.

Tilsvarende er der heller ikke noget, der tyder på, at forældres formue generelt nedsættes, når unge førstegangskøbere køber ejendom, og det ser derfor ikke ud som om, at forældre hjælper med direkte pengeoverførsler til deres børn, når børnene køber fast ejendom. Bemærk dog, at undersøgelsen alene kigger på førstegangskøbere, og at såkaldte »forældrekøb« derfor ikke indgår. Så selvom forældrene ikke yder nogen direkte økonomisk støtte i nævneværdig grad i forbindelse med købet, har forældrenes formue alligevel en betydning for hvor mange penge, de unge førstegangskøbere vil købe bolig for.

Særlige danske forhold

Hvordan kan vi forklare disse resultater, der adskiller sig fra den situation, man kan konstatere i mange andre lande? En af forklaringerne kan være, at lånemulighederne i Danmark som udgangspunkt er ens for alle borgere og relativt lette. Derudover er arbejdsløshedsforsikringen relativt generøs. På den baggrund anser unge førstegangskøbere måske ikke arbejdsløshed som nogen stor trussel på langt sigt. For det andet er Danmark et samfund, hvor der via skatten sker en stor omfordeling af de økonomiske midler, og forældrene ser det måske derfor ikke som deres ansvar at støtte deres børn økonomisk.

Den positive sammenhæng mellem ejendomspris og forældres formue viser, at forældre i højere grad fungerer som kautionister og dermed som sikkerhedsnet, end de bidrager med direkte økonomisk bistand.