Covid-19 og kønsforskelle på arbejdsmarked og i familien

Nedlukningerne af samfundsaktivitet i starten af 2020 på grund af COVID-19-pandemien medførte store konsekvenser for husholdninger verden over. En række internationale studier har dokumenteret disse umiddelbare konsekvenser på arbejds- og familielivet under nedlukningerne, særligt i husholdninger med små børn. Konsekvenserne har ofte vist sig at være kønnede, dvs. forskellige mellem mødre og fædre. Ved hjælp af både survey og registerdata beskriver vi livet under den første COVID-19-nedlukning i 2020 for danske børnefamilier: Hvordan reagerede mødre og fædre på behovet for mere omsorgsarbejde under lockdown? Vi finder, at blandt familier med de mindste børn (som var konfronteret med de største restriktioner i forhold til adgang til børnepasning), var det særligt mødrene, som tilpassede deres tidsanvendelse: De forlængede tiden i hjemmet (ved at forlænge deres orlov i barnets første leveår) og udskød deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette mønster ser vi på tværs af familier med forskellige fordelinger af mor og fars relative indkomst. Vi ser ikke samme mønster i familier med ældre børn, hvor forældrene ikke umiddelbart kunne forlænge orlov, og som havde hurtigere adgang til daginstitutioner igen. Vores resultater for familier med små børn er i overensstemmelse med resultater fra andre lande, som har vist, at mødre (på kort sigt) blev påvirket mere end fædre af COVID-19-nedlukningerne. Dette resultat har bredere relevans for vores forståelse af kønsforskelle på arbejdsmarkedet i Danmark, og hvordan disse formes i den tidlige fase af livet som forælder.