Concentration of disability in families
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
Verden over vokser millioner af børn op i familier, hvor forældre eller søskende har et handicap. Mennesker med handicap oplever barrierer og udfordringer på mange områder. Men vi ved meget lidt om, hvorvidt og hvordan disse udfordringer påvirker deres familiemedlemmer på lang sigt.
Ved hjælp af data fra SHILD (Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark) fra 2020 analyserer vi i denne artikel, om det at vokse op med forældre eller søskende med et handicap er forbundet med selv at have et handicap, sandsynligheden for at have en partner med et handicap og sandsynligheden for handicap hos den næste generation.
Resultater
Resultaterne peger på, at handicap ofte er koncentreret inden for familier, og at denne koncentration skyldes to faktorer:
1) Handicap går i arv, det vil sige, at individer, der er vokset op med forældre og søskende med handicap, har en statistisk større sandsynlighed for selv at have et handicap samt at have et barn med handicap. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om, hvorvidt denne arvelighed skyldes genetiske eller adfærdsmæssige faktorer.
2) Mennesker har tendens til at foretage et "assortativt partnervalg". Det vil sige, at mennesker, der har et handicap, tenderer at vælge partnere, der også har et handicap, hvilket yderligere forøger sandsynligheden for at få et barn med handicap.
Resultaterne peger på, at vi i dag ikke er gode nok til at støtte forældre med et handicap og deres børn. Der er et behov for mere viden om, hvilke støttebehov familierne har, og hvordan de bedst hjælpes, så vi i videst muligt omfang sikrer, at børnenes muligheder i livet ligestilles de jævnaldrende, der ikke vokser op med forældre eller søskende med et handicap.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
SatspuljereservenPubliceret i
Advances in Life Course Research