Competition, ownership, and the impact of government outsourcing on employees

Danmark og mange af vores nabolande udliciterer i stigende grad offentlige serviceydelser til private leverandører. Mens der findes betydelig viden om udliciteringens økonomiske effekter, findes der kun begrænset viden om de konsekvenser, som udlicitering har for medarbejderne.

Denne videnskabelige artikel belyser konsekvenserne for medarbejderne, som i forbindelse med en udlicitering overgår fra at være ansat hos en offentlig udbyder til en privat leverandør. Fokus i analysen er på konsekvenserne i forhold til indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser.

Resultater

I analysen sammenligner vi en ”treatment-gruppe” af medarbejdere, der overgår fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, med en kontrolgruppe af tilsvarende offentligt ansatte, som ikke oplevede udlicitering. Vi ser på udviklingen i de to gruppers indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser fra tre år før til tre år efter udliciteringen.

Figuren nedenfor illustrerer analysens hovedresultater.

Det fremgår af figuren, at de to grupper udvikler sig relativt parallelt indtil udliciteringen, hvorefter de begynder at udvikle sig forskelligt. ”Treatment”-gruppen af medarbejdere oplever en faldende indkomst og et stigende forbrug af offentlige overførselsydelser i årene efter udliciteringen sammenlignet med kontrolgruppen.

Faldende erhvervsindkomst

Det første år efter udliciteringen falder erhvervsindkomsten for de medarbejdere, der er overgået til ansættelse i privat regi, ca. 30.000 kr. mere end indkomsten blandt medarbejderne i kontrolgruppen (sammenlignet med situationen året før udliciteringen). Den relative nedgang i erhvervsindkomst er på omkring 40.000 kr. det andet år efter udliciteringen og falder så til ca. 29.000 kr. det tredje år. Faldet i erhvervsindkomst kan skyldes, at de pågældende medarbejdere efter udliciteringen i højere grad er arbejdsløse, at de arbejder færre timer om ugen, og/eller at deres timeløn er lavere end medarbejderne i kontrolgruppen. Hvordan de tre elementer mere præcist spiller sammen, kan analysen ikke fortælle.

Stigende forbrug af offentlige overførselsydelser

Analysen viser, at en del af faldet i erhvervsindkomst opvejes af øgede indkomstoverførsler, idet medarbejderne i det første år efter udliciteringen oplever en stigning i offentlige indkomstoverførsler på ca. 21.000 kr. sammenlignet med kontrolgruppen. 3 år efter udliciteringen er den tilsvarende forskel ca. 17.000 kr. Hvis man inkluderer de offentlige ydelser, så oplever de medarbejdere, der i forbindelse med udlicitering skifter til at arbejde for en privat leverandør, samlet set en relativ nedgang i årsindkomsten på ca. 8.500 kr. i det første år efter udliciteringen og ca. 19.000 kr. og 12.000 i henholdsvis det andet og tredje år efter udliciteringen.

Mindre entydige effekter på forbruget af sygesikringsydelser

Undersøgelsen viser også, at de pågældende medarbejdere øger antallet af hele eller delvise uger på dagpenge set i forhold til kontrolgruppen. Man kan også spore tendenser til et større forbrug af pension og sygedagpenge, men her er effekterne mindre og for sygedagpengenes vedkommende kortvarige. Analysen viser også, at udliciteringen ingen større effekt har på forbruget af sygesikringsydelser. Brugen af samtaleterapi stiger dog i forbindelse med udlicitering, men det lader til at være en mere forbigående effekt.

Berørte medarbejdere er primært beskæftiget på rengøringsområdet

Hovedparten af den undersøgte gruppe af medarbejdere har været en del af et udbud på rengøringsområdet, og resultaterne genfindes ikke i den mindre del af data, der stammer fra andre sektorområder. Derfor bør man være varsom med at generalisere resultaterne til andre områder end rengøringsområdet.

Metoder

Relevante udbud og tilhørende virksomheder er identificeret ved hjælp af data fra en udbudsdatabase. Disse data er sammenkørt med informationer om de tilhørende medarbejdere fra Danmarks Statistik, hvorved medarbejdere, der skifter fra den offentlige organisation til den private leverandør i forbindelse med en udlicitering, er identificeret. I alt er 1.478 medarbejdere identificeret ved denne metode.

I den statistiske analyse bliver disse individer fulgt over tid sammen med en kontrolgruppe, der er matchet på jobfunktion, alder, køn og tidligere arbejdserfaring. Vores fokus er på individerne, og vi følger dem, uanset om de efter overgang til den private arbejdsgiver senere vælger at skifte job, bliver arbejdsløse eller lignende. Analysen baserer sig på registerdata om de enkelte individers indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser fra 3 år før til 3 år efter udliciteringen. I modellen er der taget højde for en lang række sociodemografiske karakteristika såsom alder, civilstand, etnicitet og bopælskommune.

Det er vigtigt at understrege, at artiklen ser på en specifik undergruppe blandt de medarbejdere, der berøres af udlicitering, og at den ikke gennemfører en samlet evaluering af udliciteringens konsekvenser for personer på arbejdsmarkedet. Man bør derfor være varsom med at generalisere resultaterne til andre end dem, der skifter fra den offentlige udbyder til den private leverandør i forbindelse med udlicitering.