Changing labour market and the role of subnational governments
Udgivelsens forfattere:
- Niels Jørgen Mau Pedersen (red.)
- Hyun-A Kim (red.)
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Alle velfærdssamfund må træffe nogle grundlæggende valg med hensyn til indretning og finansiering af den offentlige sektor. Hvilken rolle skal kommunerne for eksempel spille i løsningen af den offentlige sektors opgaver? Hvilke frihedsgrader skal kommunerne have, og hvordan indrettes de økonomiske vilkår for opgaveløsningen?
Uanset hvilke velfærdsområder vi taler om, har sådanne valg omkring decentralisering og finansiering betydning for, hvordan borgerne møder velfærdsstaten og hvilken service, borgerne modtager.
Spørgsmål knyttet til decentralisering af opgaver til regioner og kommuner har været analyseret i indtil nu seks internationale workshops afholdt i København af blandt andet VIVE i samarbejde med KIPF (Korea Institute of Public Finance) og med deltagelse af økonomer fra OECD. I 2018-workshoppen var det den arbejdsmarkedspolitiske opgave, der var i fokus. I denne rapport kan du få viden om workshopdeltagernes analyser af organisering og reformer af arbejdsmarkedspolitikken i og på tværs af udvalgte europæiske lande.
Kommuner spiller en væsentlig større rolle i Danmark end i andre lande
Jobcentre, aktiv arbejdsmarkedspolitik og eventuel offentlig forsørgelse kan i større eller mindre grad være decentraliseret til kommunerne eller et regionalt niveau. Globaliseringen påvirker fordele og ulemper ved decentral varetagelse af offentlige opgaver vedrørende arbejdsmarkedet.
Danmark repræsenterer et yderpunkt derved, at kommunerne efter indførelsen af det enstrengede beskæftigelsessystem har haft et hovedansvar. Det har aktualiseret omlægninger af indretningen af finansieringssystemet rettet mod kommunernes incitamenter i opgaveløsningen.
Andre lande har ofte en mere blandet opgavevaretagelse med et større eller mindre element af kommuner. I Tyskland er der for eksempel kun tale om en delvis lokal løsning. I visse tilfælde rækker opgaverne ud over kommunegrænserne, herunder med sammenhæng til den nationale økonomiske politik. Nogle lande har valgt at give visse kommuner flere opgaver på området end andre. Her kan udfordringerne i indretningen af det kommunale udligningssystem også være en faktor i, hvordan opgaverne fordeles. Generelt er finansieringssystemet et vigtigt vilkår for tilrettelæggelsen og prioriteringerne i arbejdsmarkedspolitikken.
Blandt andre konklusioner kan nævnes:
- I Danmark er den centrale regulering af det kommunale opgaveansvar til videreførelse af den kendte, danske flexicurity-model gradvist blevet løsnet. Endvidere er kommunernes økonomiske interesse i beskæftigelsesfremme blevet skærpet med et nyt refusionssystem fra 2016, som dog i det første år især slog igennem i forhold til de ledige, der i forvejen stod tættest på beskæftigelse.
- I Tyskland har et eksperiment i decentralisering af beskæftigelsesindsatsen til nogle - men ikke alle - lokalmyndigheder vist blandede resultater, trods generelt effektiviseringsmål. Erfaringerne synes negative for opnåelse af ny beskæftigelse af ledige, men der er tendens til flere offentlige jobtilbud.
- Sverige har gennem en lang række reformer set udfordringerne i både at muliggøre indretning af decentrale beskæftigelsesstrategier samtidig med centrale ønsker til kontrol og koordinering.
- I Storbritannien har udgangspunktet været et forholdsvis centraliseret nationalt system i arbejdsmarkedspolitikken, men landet har dog også udviklet lokale strategier for den aktive arbejdsmarkedspolitik, decentralisering til lokale parlamenter og eventuelt en særlig rolle til de større byer.
- Endelig ser bidragene fra OECD-økonomerne mere generelt på perspektiverne på en mere blandet decentralisering, såkaldt asymmetrisk decentralisering, hvor enhederne på ét niveau i den offentlige sektor ikke nødvendigvis udstyres med de samme opgaver. Endvidere afprøves statistisk på et stort datamateriale for regioner i en række OECD-lande, hvorvidt stigende globalisering har påvirket potentielle gevinster og ulemper ved decentralisering. Resultaterne er ikke entydige, men afhænger blandt andet af, om decentraliseringen sker på udgifts- eller indtægtssiden.
Udgivelsens forfattere
- Niels Jørgen Mau Pedersen (red.)Hyun-A Kim (red.)
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd