Better off by risk adjustment? Socioeconomic disparities in care utilization in Sweden following a payment reform
Udgivelsens forfattere:
- Anders Anell
- Margareta Dackehag
- Jens Dietrichson
- Lina Maria Ellegård
- Kjellsson Gustav
- Økonomi og styring
- Sundhed Økonomi og styring, Sundhed
Social ulighed inden for sundhed er et problem i de fleste lande, herunder også de skandinaviske lande. En mulig måde at mindske disse uligheder er gennem et risikojusteret betalingssystem til udbydere i den primære sundhedssektor som eksempelvis praktiserende læger, apoteker og plejehjem. Et risikojusteret betalingssystem betyder, at de behandlere, der har en høj andel patienter med lav socioøkonomisk status og større risiko for sundhedsproblemer, modtager en højere betaling.
Betalingssystemerne har to formål. For det første er det hensigten, at private udbydere i højere grad ser grund til at lokalisere sig i områder med mange patienter med lav socioøkonomisk status. For det andet skal systemerne give større mulighed for at give patienter med lav socioøkonomisk status mere og bedre pleje. O
m risikojusteret betaling lever op til målet om at skabe mere og bedre pleje til patienter med lav socioøkonomisk status, er imidlertid endnu uafklaret.
Dette studie bruger data om patienter med kroniske diagnoser fra en svensk region før og efter en reform, der ændrede risikojusteringen, så betalingen til udbydere for patienter med lav socioøkonomisk status steg markant mere end for patienter med høj socioøkonomisk status for at undersøge effekterne på mængde og type af pleje i både den primære og sekundære sundhedssektor.
Giver ikke mere eller bedre pleje
Studiet finder ikke nogen tegn på, at patienter med lav socioøkonomisk status fik mere eller bedre pleje efter reformen. Det gælder både for besøg hos læge og sygeplejerske i den primære sundhedssektor og skadestuebesøg og længerevarende hospitalsindlæggelser. Dermed ser det ikke ud til, at den sociale ulighed i sundhed er blevet reduceret.
Behov for yderligere incitamenter
Resultaterne indikerer, at risikojusteret erstatning ikke er nok for at udjævne social ulighed i sundhed. Mere målrettede incitamenter og interventioner behøves for at forbedre plejen for grupper med lav socioøkonomisk status.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Swedish Research Council for Health, Working Life and Welfare (FORTE, 2017-00877), Adlerbert Research Foundation og Foundation for Economic Research in West SwedenSamarbejdspartnere
Anders Anell (Lunds Universitet), Margareta Dackehag (Lunds Universitet), Lina Maria Ellegård (Lunds Universitet, Kristianstad Högskola), Gustav Kjellsson (Göteborgs Universitet)Publiceret i
Journal of Policy Analysis and Management