Benchmarking- og effektivitetsanalyse af danskuddannelse til voksne udlændinge

VIVE har sammenlignet pris og kvalitet for 50 danske sprogcentre i perioden 2013-2017. Målet med sammenligningen har været at vurdere, om der er et potentiale for besparelser eller kvalitetsforbedringer, hvis de mindst effektive sprogcentre lærer af de mest effektive.

Prisen er den takst, som det enkelte sprogcenter tager pr. kursist. Kvaliteten handler blandt andet om, hvorvidt kursisterne består danskkurset, hvilke karakterer de får, og hvor lang tid der går, inden de kommer i job bagefter. Kvaliteten vurderes på tværs af de forskellige resultatmål efter et princip om, at dårligere resultater på ét mål godt kan opvejes af bedre resultater på et andet. Det forventes således ikke, at et effektivt sprogcenter skal klare sig bedst på alle resultatmål.

VIVEs benchmark tager højde for en lang række faktorer, blandt andet kursisternes socioøkonomiske baggrund og bopælskommune. Undersøgelsen er udarbejdet for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Helt overordnet viser undersøgelsen, at der er forskel på, hvor meget kommunerne betaler til sprogcentrerne, mens der ikke er nogen klar sammenhæng mellem pris og kvalitet. Kommunerne får således ikke nødvendigvis bedre kvalitet af at betale en højere pris.

Potentiale for besparelser

VIVEs analyse viser, at kommunerne tilsammen ville kunne have sparet mere end 10 procent af deres udgifter til sprogcentrerne i perioden 2013-2017. Dette potentiale vil kunne høstes, uden det går ud over kvaliteten i sprogundervisningen. Besparelsespotentialet kan opnås, hvis de mindst effektive sprogcentre lærer, hvordan de mest effektive minimerer deres omkostninger. Det anbefales derfor, at sprogcentrene, kommunerne eller ministeriet laver kvalitative analyser af takstforskellene mellem de mest og mindst effektive sprogcentre. Den kvalitative analyse vil kunne bidrage til at forklare, hvad der ligger til grund for de store takstforskelle, særligt med henblik på at lære, hvad de mest effektive sprogcentre gør særlig godt.

Besparelsen på 14 procent er et konservativt bud. Hvis man inkluderer alle sprogcentre i analysen, ligger det samlede besparelsespotentiale på 24 procent. En stor del af dette besparelsespotentiale drives i midlertidig af, at tre sprogcentre har opnået gode resultater til særligt lave takster. Som robusthedstest fjernes disse tre sprogcentre for at sikre, at det gennemsnitlige potentiale ikke drives af helt unikke sprogcentre, som af den ene eller anden årsag har særlige vilkår. Hvis de tre ekstreme sprogcentre udelades, bliver det samlede besparelsespotentiale 14 procent.

Potentiale for bedre kvalitet

VIVE har også vurderet kvaliteten af sprogcentrene ved at kigge på en lang række indikatorer for kvalitet. Det er for eksempel beståelsesprocent, karaktergennemsnit, antal gennemførte moduler og varighed indtil beskæftigelse eller uddannelse. Når man kigger på kvaliteten samlet set, er der også potentiale for forbedring. Her finder VIVE et forbedringspotentiale på 8 procent, hvis de dårligste lærer af de bedste.

Baggrund

VIVE har gennemført undersøgelsen for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undersøgelsen er blevet gennemført på baggrund af en aftale fra 2016 om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge” mellem regeringen og de fleste af Folketingets partier. Af denne aftale fremgår det blandt andet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med at give kommunerne øget ansvar for danskuddannelsen skal offentliggøre benchmarking-analyser af progression og gennemførelse af danskuddannelserne.

Metode

VIVE har benyttet en statistisk model til beregning af 13 løfteevne-indikatorer, der er kontrolleret for baggrundskarakteristika for sprogcentrenes kursister. Med baggrund i sprogcentrenes beregnede løfteevne har VIVE anvendt DEA-metoden til at identificere de mest effektive sprogcentre, og ud fra disse har vi beregnet det samlede potentiale for resultatforbedring. Endelig har vi inkluderet sprogcentrenes gennemsnitlige takstniveauer til beregning af et samlet besparelsespotentiale. Dette har vi også gjort ved hjælp af DEA-metoden.

VIVE har undersøgt sprogcentrene i perioden 2013-2017. Bemærk, at aftalen om sprogcentrene er blevet ændret i november 2016. Den første del af reformen trådte i kraft den 1. juli 2017, mens den anden del trådte i kraft den 1. januar 2018. Analysen viser derfor altovervejende situationen før de nye initiativer.