Benchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge

Baggrund

Danskkundskaber er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre en uddannelse, komme i arbejde og deltage i det danske samfund. Derfor er netop danskundervisning en vigtig brik i kommunernes integrationsindsats. Det er den enkelte kommunes ansvar at tilbyde danskuddannelse til de udlændige, der er bosat i kommunen. Kommunerne afholder udgifterne til danskuddannelse og aftaler taksten for uddannelsen med sprogcentrene, men får refunderet halvdelen fra staten inden for et rådighedsloft.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ønsket at få et overblik over kommunernes udgifter til de enkelte sprogcentre set i forhold til deres resultater og har derfor bedt KORA om at foretage denne benchmarking- og effektivitetsanalyse.

Konklusion/resultater

Benchmarkingen afslører, at der er betydelige forskelle i sprogcentrenes resultater, også når der tages højde for kursisternes forskellige baggrund (blandt andet oprindelsesland, antal år i Danmark og arbejdsmarkedserfaring). Analysen viser blandt andet:

• Andelen af kursister, der bestod prøven på den danskuddannelse, de gik på, er næsten 20 procentpoint højere blandt de 20 procent sprogcentre, der klarer sig bedst i analysen, end blandt de 20 procent, der klarer sig dårligst.
• Den gennemsnitlige karakter var ca. 0,8 karakterpoint højere på de 20 procent sprogcentre, der klarer sig bedst i analysen, end på de 20 procent, der klarer sig dårligst.

Benchmarkingen siger imidlertid ikke i sig selv noget om de enkelte sprogcentres effektivitet, altså hvorvidt resultaterne står mål med udgifter og ressourceforbrug. Derfor er der også gennemført en effektivitetsanalyse.

Effektivitetsanalysen sammenholder ressourceforbrug med antal gennemførte moduler, prøvebeståelse, karaktergennemsnit og efterfølgende beskæftigelse (for visse kursister), og den viser at:

• Der er stor forskel på taksterne. De dyreste sprogcentre var således 20 procent dyrere end gennemsnittet pr. modul, mens de billigste lå mere end 30 procent under gennemsnittet, når der er taget højde for fordelingen af kursister på de forskellige moduler.
• Mange af de dyreste sprogcentre leverer ikke tilsvarende bedre resultater end billigere sprogcentre. Dette gælder, uanset hvordan resultatindikatorerne vægtes.
• Analysen identificerer et betydeligt besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet udgør 17-25 procent af sprogcentrenes taxameterindtægter, alt efter hvilken model der vælges. Det betyder, at kommunerne kunne have sparet i omegnen af 20 procent og fået resultater på samme niveau, hvis de mindst effektive sprogcentre i perioden havde været lige så effektive som de mest effektive sprogcentre.
• Analysen identificerer et mindre resultatforbedringspotentiale, der forudsætter, at de mindst effektive sprogcentre opnår ligeså gode resultater som de mest effektive. Dette er på omkring 2-4 procent.  

Metode

Analysen består af to dele. Første del er en benchmarkinganalyse af sprogcentrenes resultater på i alt otte indikatorer, for eksempel andel der består uddannelsen med prøve og antal gennemførte moduler i uddannelsen. Anden del er en effektivitetsanalyse, hvor sprogcentrenes resultater i benchmarkingen holdes op imod de afregningstakster, der er aftalt med kommunen.