Bedsteforældre har betydning for valg af uddannelse

Det, man som bedsteforældre har at byde på i samværet med børnebørnene, er med til at præge børnebørnene. Det er næppe overraskende. Men fokuserer man på et bestemt område for valg af livsbane – valget af uddannelse – så viser ny forskning, at det er bedsteforældrenes kulturelle ballast, der har en betydning for deres børnebørn, mens forhold som økonomi eller sociale netværk ikke har samme betydning.

Det er ph.d. Stine Møllegaard og professor Mads Meier Jæger, der har foretaget en analyse af, hvilken effekt bedsteforældres såkaldte økonomiske, kulturelle og sociale kapital har på deres børnebørns valg af uddannelse. Deres resultater er blevet publiceret i tidsskriftet Research in Social Stratification and Mobility.

Kultur betyder mere end økonomi og netværk

Resultaterne viser, at betydningen af bedsteforældrenes økonomi er lille, i al fald når man, som de gør, kigger på danske forhold, hvor uddannelser udbydes gratis, og hvor indkomstforskellene ikke er så store sammenlignet med andre lande. Tilsvarende viser undersøgelsen heller ikke, at bedsteforældres sociale kapital – deres netværk og kontakter – har betydning for deres børnebørns uddannelsesvalg. Det var ellers en af forskernes hypoteser, at sådanne netværk kunne hjælpe med adgang til elev- og lærlingebaserede uddannelser inden for handel og håndværk.

Der, hvor undersøgelsen finder en sammenhæng, er i det forhold, at bedsteforældrenes kulturelle kapital har betydning for, at deres børnebørn vælger en akademisk vej i uddannelse. Bedsteforældre med en akademisk baggrund og med kulturelle markører som fx avisabonnement og brug af kursus- og aftenskoletilbud påvirker deres børnebørn i samme retning.

Kulturel indflydelse fra bedsteforældrene strækker sig over i princippet hele barndommen og opvæksten og er altså en langvarig påvirkning af værdier og normer. Det står i vidt omfang i modsætning til fx økonomisk hjælp eller introduktion til sociale kontakter, som oftest er mere enkeltstående handlinger. Det kan også forklare, at den kulturelle kapital betyder mere.

Bedsteforældre bidrager til børnebørns læringsmiljø

Forskningschef på SFI Mette Deding læser analysens konklusioner ind i diskussionen om forskellige læringsmiljøer og deres betydning – i dette tilfælde hjemmets og især bedsteforældrenes betydning:

”Når bedsteforældre er sammen med deres børnebørn, så kan de bevidst eller ubevidst igennem deres aktiviteter og væremåde påvirke børnebørnene. Det understøtter børns læring, og dermed kommer det til at påvirke børnebørnenes muligheder og sandsynlighed for at tage en længere videregående uddannelse.”

Hun påpeger samtidig, at resultatet måske ikke er så overraskende. Men det bliver hermed dokumenteret videnskabeligt, at betydningen sker direkte fra bedsteforældrene og ikke kun via forældrene. Det er netop et udtryk for, at børns påvirkes af mange læringsmiljøer.

”Læringsmiljøet i hjemmet omhandler bl.a. at viderebringe erfaring eller viden – og det kan jo enten være af fx akademisk tilsnit eller håndværkspræget – med bogen eller hånden. Det handler om at videregive en nysgerrighed og interesse for noget i verden, og det er bedsteforældrene med til,” tilføjer hun.