Bandeexit i Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

En af de helt store udfordringer for myndighederne i dag er, hvordan man kommer organiseret kriminalitet og bander til livs i de større byer. Bandekriminaliteten er koncentreret til byernes udsatte boligområder og kan være både risikofyldt og utryghedsskabende for beboerne i og omkring områderne. Selvom konflikter og vold i bandemiljøet som regel omfatter interne opgør, der rammer bandemedlemmerne selv, så er åbne gadeskyderier, knivstikkeri, kriminalitet og vold i gadebilledet til stor gene for alle.

De seneste ti år har man forsøgt at bekæmpe bandekriminaliteten med hårdere straffe, men bander er stadig en stor udfordring for kommunerne. En anden tilgang til at komme bandekriminaliteten til livs er den forebyggende indsats. Her kan politiet og kommunerne benytte det nationale exit-program, som bygger videre på rammemodellen for bandexit 'En vej ud' fra 2011. I Aarhus er den lokale udmøntning af exit-programmet bygget op omkring et specialiseret myndighedssamarbejde og en håndholdt, koordineret indsats.

Denne rapport formidler resultaterne fra et antropologisk forskningsprojekt, der undersøger, hvad exitprocessen indebærer for både exitdeltagerne og exitmedarbejderne. Analysen er baseret på fem måneders feltarbejde ved Aarhus Kommune og Østjyllands Politi samt interviews med exitmedarbejdere og udvalgte exitdeltagere.

Feltstudiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Resultater

Kriminelle- og ikke-kriminelle netværk er vævet ind i hinanden

En stor del af målgruppen for bandeexit kommer fra løse grupperinger og gadebander, der holder til i udsatte boligområder i de større danske byer. Grupperingerne består af personer, der er vokset op sammen i et miljø, hvor ”alle kender alle”, og hvor kriminelle bandenetværk og ikke-kriminelle familienetværk ofte er vævet ind i hinanden. Det skaber bestemte betingelser for, hvordan exitdeltagerne kan forlade banden samtidig med, at de skal blive i familien. Det gør, at exitprocessen er yderst påvirket af dynamikker og konflikter i bandemiljøet og af, om exitdeltagerne kan formå at fastholde eller ny-etablere relationer til venner og familie uden for bandemiljøet.

Bandelivet forfølger og begrænser exitdeltagerne

Elementer fra bandelivet griber ind i exitdeltagernes liv på afgørende måder under exitforløbet. Bandetilværelsen bliver ikke til fortid i det øjeblik, de træder ind i et exitforløb, men fortsætter som en nutid og en kontekst, de skal forholde sig til både under og efter deres forløb. For eksempel forfølger konsekvenserne af vold, gæld, trusler om hævn dem gennem exitforløbet, og de kan have følgeproblemer efter vold såsom PTSD og angst. Trusler fra miljøet sætter desuden grænser for, hvor exitdeltagerne kan vise sig i boligområderne, byen eller på landsplan, og om de kan besøge familien og barndomshjemmet. Og endelig skal en del exitdeltagere håndtere retssager og fængselsdomme midt i exitforløbet, eller når de har afsluttet et forløb og etableret en ny tilværelse.  

Komplekse problemer hos kriminelle og bandemedlemmer

Exitdeltagerne er en målgruppe med komplekse problemer. Mange har for eksempel hverken bolig, job eller uddannelse, og hertil kommer, at flere kæmper også med misbrug. Det gør, at det er hjælp til basale ting og eventuelt misbrugsbehandling, der skal til for at få en ny tilværelse op at stå. Det kræver en massiv, håndholdt og personbåret indsats fra exitmedarbejderne, der arbejder på at finde og koordinere løsninger, som er tilpassede den enkeltes konkrete og individuelle situation. Myndighedssamarbejdet er i centrum for det koordinerende arbejde, da løsninger og foranstaltninger skal findes inden for rammerne af det normale velfærdssystem.  

Anbefalinger

Overordnet set peger undersøgelsen på, at forebyggelse snarere end strengere straffe og fængselsdomme kan understøtte en omfattende omlægning af livsstil blandt exitdeltagere, som kan føre til skift fra bandetilværelsen til et liv uden for den organiserede kriminalitet. Rapporten rejser i forlængelse af dette en række opmærksomhedspunkter til den videre udvikling af den forebyggende indsats i det nationale bandeexit-program.

Personbårne indsatser er effektfulde, men skrøbelige

Det er nødvendigt, at medarbejderne har specifik erfaring med målgruppen, gode samarbejdsevner på tværs af politi og kommune og erfaringer med at koordinere indsatser, som udbydes af forskellige forvaltninger og organisationer i velfærdssystemet. Medarbejdernes primære opgave er personbåret koordinering, hvilket kan gøre indsatsen sårbar i forhold til medarbejderudskiftninger. Derfor er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der er ressourcer til vidensdeling i medarbejdergruppen, at de arbejder sammen, og at de har tid nok til opgaven, så de kan være tilgængelige og rettidige over for målgruppen. Ligeledes er det vigtigt, at der udbredes forståelse for målgruppens udfordringer og behov blandt andre professionelle rundt omkring i velfærdssystemet. En bred forståelse af exitarbejdets forebyggende formål er også afgørende for en vellykket indsats.

Behov for hurtige beslutninger

Arbejdet med exitdeltagere, der trues af bandemiljøet, nødvendiggør, at beslutningskompetencen er tæt på praksis, så medarbejderne kan træffe hurtige og rettidige beslutninger. Exitmedarbejderne koordinerer med sagsbehandlere, som holder nøglen til indsatser og foranstaltninger. Det kan for eksempel være bevilling til psykologhjælp, udredninger, boligtildeling, misbrugsbehandling og lignende. Det har derfor afgørende betydning, når exitmedarbejderne har mandat til gå til sagsbehandlere og bede om en hurtig behandling af en sag, hvor der skal sættes foranstaltninger i værk, at samarbejdet er effektivt og kan gå hurtigt. Det kan for eksempel være nødvendigt, hvis en exitdeltager skal flyttes hurtigt væk fra et område.

Samarbejde om boliger er nødvendigt

Samtidig er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at myndighederne arbejder sammen med boligtildelingen og boligforeninger, der utilsigtet kan komme til at placere rivaliserende bandemedlemmer og exitdeltagere i samme boligkompleks. Det kan i sidste instans føre til opblussende konflikter i bandemiljøet eller sætte den enkelte person i sikkerhedsrisiko.

Manglende netværk presser exitdeltagere tilbage til bandemiljøet

Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er, at exitdeltagerne har vanskeligt ved at stå alene. Således kan social isolation eller mangel på venner og netværk udgøre en væsentlig risiko for, at de søger tilbage til banden. Det anbefales derfor, at der arbejdes med løsninger på, hvordan exitdeltagerne kan etablere nye autentiske relationer i deres liv som kan fastholde dem i en tilværelse uden for den organiserede kriminalitet. Exitmedarbejderne har gode erfaringer med højskoleophold og (forsknings)projekter, der fokuserer på nye fællesskaber i frivillighedssektoren er også tilgængelige.

Metode

Forskningsprojektet er baseret på fem måneders etnografisk feltarbejde hos politiet og kommunen i Aarhus. Derudover er der foretaget kvalitative interviews med samtlige exitmedarbejdere, deres ledelse og samarbejdspartnere i systemet samt interviews med otte udvalgte exitdeltagere, hvis forløb blev fulgt gennem feltarbejdet. Rapporten bygger derudover på baggrundsviden fra tidligere forskningsprojekter med politiet og familier med unge, der er involverede i kriminelle miljøer i udsatte boligområder i Danmark.