Baba – fordi far er vigtig

Baba-indsatsen blev etableret som en indsats under Fonden for Socialt Ansvar i 2014 og har siden udviklet sig og findes nu over hele landet. I 2019 fik Baba-indsatsen støtte fra TrygFonden til at etablere sig 12 nye steder i landet. Samtidig fik indsatsen støtte fra VELUX FONDEN til at udvikle et koncept for at forankre indsatsen, så frivillige i Baba efter endt læringsforløb kan indgå i et fællesskab, hvor de i højere grad selv er med til at drive de lokale netværk, der bidrager til at støtte andre fædre via peer-to-peer og bygge bro til lokalområdets velfærds- og civilsamfundsaktører. Fra 2018 til 2020 er der gennemført 16 hold i otte kommuner, hvoraf otte var nye opstartshold. I alt er der uddannet 179 Baba-frivillige siden 2014. Det er således lykkedes at udbrede Baba-indsatsen til en række nye steder i landet, sådan som det var meningen med TrygFondens støtte.

Baba-indsatsen består i at samle fædre i et lokalt forankret læringsforløb. Her tilegner de sig flere forældrekompetencer, der udvikler dem i deres farrolle, og de tilegner sig viden om velfærdssamfundets tilbud til børn og unge. Blandt andet deltager fædrene i såkaldte dialogmøder med professionelle, der er i kontakt med børn og unge. Disse dialogmøder klæder fædrene på til at samarbejde med eksempelvis sundhedspleje, dagtilbud og skole, og de professionelle får større viden om fædrenes behov og oplever, at fædrene har ressourcer, der kan aktiveres i samarbejde mellem velfærdssamfundet og hjemmet. Fædrene trænes også i at fastholde aktive Baba-netværk, gennemføre peer-to-peer og bygge bro til lokalområdet. Læringsforløbet består af 17 moduler, hvor udviklingsmålene kan deles i kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål.

Baba-indsatsen er tilrettelagt ud fra et medborgerskabsperspektiv, hvor fokus er på at opbygge og styrke fædrene i at tage et individuelt og samfundsmæssigt ansvar for deres børn og deres lokalområde. Indsatsen bygger på en ressourcebaseret tilgang, hvor der opbygges tillid de Baba-frivillige imellem, til Baba-koordinatoren (den ansvarlige for gennemførelsen af den lokale Baba-indsats) og til de Baba-frivillige.

VIVE har evalueret udbredelsen og forankringen af Baba-indsatsen. Formålet med evalueringen har været at undersøge værdien og virkningerne af Baba-indsatsen i tre af de områder, hvor indsatsen er blevet udbredt. Værdien og virkningen af indsatsen er evalueret både i forhold til fædrenes, Baba-koordinatorernes og velfærdsaktørernes oplevelser. Derudover har vi evalueret, hvordan Baba-konceptet implementeres, og hvordan det bliver tilpasset de lokale forhold.

VIVE har fulgt Baba-indsatsen i perioden 2018 til 2020, og covid-19-pandemien har således haft indflydelse på Baba-indsatsen i løbet af evalueringsperioden. Særligt den efterfølgende implementering af konceptet er i lange perioder blevet påvirket af covid-19.

Resultater

Flere forældrekompetencer og mere viden om velfærdssamfundet

De Baba-frivillige oplever, at indsatsen har en positiv betydning for, at de udvikler sig i farrollen, og at de opnår flere kompetencer til at tage del i deres børns liv og hverdag. Fædrene oplever også en tilfredshed og glæde ved at arbejde med sig selv, at deres relationer til deres børn styrkes, og at de laver aktiviteter sammen med børnene, som børnene er glade for, og som tilsvarende bidrager til at styrke forholdet mellem fædre og børn.

Baba-fællesskabet har en stor værdi

Det lykkes med indsatsen at skabe et rummeligt og anerkendende fællesskab for fædrene. De Baba-frivillige værdsætter deres fællesskab og den sociale samhørighed. På den måde lykkes det at forankre Baba-indsatsen som et fællesskab, som de Baba-frivillige profiterer af.

Særligt de deltagere, der er indvandret for nylig, og som har begrænsede danskkundskaber og en begrænset viden om samfundet, ser ud til at profitere meget af Baba-fællesskabet. Formentlig er fællesskabet for disse deltagere væsentligt for, at de oplever at have overskuddet til at arbejde med deres kompetencer, viden og færdigheder.

Dialogmøder bidrager til større gensidig forståelse

Dialogmøderne bidrager til, at fædrene efterfølgende har en klarere opfattelse af, hvordan de kan dele bekymringer og tanker med eksempelvis pædagogen eller skolelæreren, uden at de behøver at frygte, at barnet fjernes fra hjemmet, eller at dagtilbuddet/skolen bliver utilfredse og lader denne utilfredshed gå ud over barnet.

Tilsvarende fortæller de professionelle, at de får en større indsigt i fædrenes og familiernes dynamik om børnene. Således kan dialogmøderne komme til at fungere som afsættet for brobygning mellem fædre og lokalområde, hvor de professionelle får en indgang til familier i eksempelvis de etniske minoritetsmiljøer, og hvor fædrene kan fortælle andre fædre og familier om samarbejdet med lokale velfærdsinstitutioner

Skal styrke forankringen af indsatsen

Der er som del af det udviklede Baba-koncept lavet et forankringsmodul, som skal øge de frivilliges kompetencer og engagement i at være drivende kraft for de enkelte Baba-netværk. covid-19-epidemiens udbrud har i store dele af evalueringsperioden påvirket implementeringsprocessen, og der er således behov for fortsat fokus på implementering. Koordinatorerne spiller en afgørende rolle i denne forankring, men som den aktuelt foregår, er der en stor risiko for, at forankringen kan forsvinde med Baba-koordinatoren, fordi koordinatoren påtager sig ansvaret for fremdrift og afholdelse af møder i de aktive Baba-netværk.

Koordinatoren er afgørende for indsatsen

Indsatsens koordinatorer har en helt afgørende betydning for både læringsforløb og den efterfølgende lokale forankring af Baba i netværkene.
Det er en forudsætning for indsatsen, at koordinatorerne er i stand til at arbejde relationelt, ressourcebaseret og tillidsskabende. Koordinatorerne skaber motivation og sammenhold omkring indsatsen, og de er på en gang tro mod metoden og dens anerkendende tilgang til fædrene og dygtige til at tilpasse metoden til deltagernes niveau. Koordinatorerne oplever dog, at det kan være svært at nå det, der skal nås i modulerne, og at indfri de forventninger, de oplever, der er til, at de Baba-frivillige selv skal kunne fortsætte netværket efter endt læringsforløb.

Anbefalinger

På baggrund af evalueringen af Baba-indsatsen fremkommer tre udviklingspotentialer:

Indsats målrettet nyankomne fædre

Nyankomne fædre indgår i Baba-indsatsen, men der kan være behov for at tilbyde en supplerende indsats til disse fædre – enten i form af en forberedelse til Baba-indsatsen eller ved at forlænge læringsforløbet i Baba-indsatsen, så der bliver mere tid til at arbejde med kompetencemålene, inden der arbejdes med videns- og færdighedsmål.

Forankring af Baba-indsatsen

For at styrke forankringen er der behov for et overgangsforløb mellem det nuværende læringsforløb og de aktive, selvorganiserende Baba-netværk. Det er stadig vigtigt, at forankringen, som den foregår nu, allerede er indeholdt i læringsforløbet. Men for at sikre, at Baba-netværk forankres solidt, uden at Baba-koordinatoren faciliterer det, er der behov for et forløb, hvor de Baba-frivillige arbejder med færdigheder i forhold til at fastholde og organisere sig i netværk, gennemføre peer-to-peer samt brobygge.

Koordinatorrollen

Koordinatoren er både styrken og svagheden i Baba-indsatsen. Der er behov for at udvikle og i højere grad afstemme, hvordan koordinatoren skal ændre rolle og ansvar, i takt med at netværk skal blive selvorganiserende. Ligeledes er der behov for, at Baba-sekretariatet endnu tydeligere formidler, hvordan indsatsen er tænkt implementeret – særligt i forhold til at justere indsatsen ud fra målgruppens ressourcer og behov.

Metode

Datagrundlaget i evalueringen består af kvantitative registerdata for 123 Baba-frivillige, de frivilliges registreringer af deres arbejde, 17 deltagerobservationer af Baba-indsatsen og 14 kvalitative interview med frivillige og koordinatorer i tre lokalområder, hvor Baba-indsatsten er blevet udbredt og forankret. Vi har også interviewet medarbejdere i Baba-sekretariatet.