At vokse op som adopteret i Danmark
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
I perioden 1985-2000 var der årligt mellem ca. 400 og 800 såkaldte fremmedadoptioner i Danmark – dvs. adoptioner, hvor barnet ikke havde noget slægtskab eller anden relation til adoptivforældrene forud for adoptionen. Langt de fleste børn blev adopteret fra udlandet, men nogle kom også fra danske forældre.
Denne rapport undersøger, hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark – med særligt fokus på fremmedadopterede. Den belyser både adopterede børn og unges opvækstbetingelser og deres situation som unge voksne i Danmark
Undersøgelsen trækker på registeroplysninger og på interviews med unge voksne og voksne, der er adopteret, og deres forældre. Registermaterialet indeholder oplysninger om børn fra årgangene 1989-1994, herunder særligt de 3.180 personer, svarende til 0,75 pct. af årgangene, der er fremmedadopterede. Dertil kommer interview med 18 unge voksne eller voksne adopterede, samt ni adoptivforældre fra fem forskellige familier.
Rapporten er igangsat og finansieret af Børne- og Socialministeriet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd