At falde fra: beretninger om religiøst frafald på tværs af majoritetsdanske og minoritetsetniske miljøer

Denne artikel bidrager med viden om religiøst frafald i Danmark – et emne, som ikke har haft den store forskningsmæssige bevågenhed. Artiklen bygger på interview med personer fra et ’Meningsdannernetværk’, der blev oprettet i 2017 under Udlændinge- og Integrationsministeriets ’Nationale Handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol’.

Artiklen er bragt i tidsskriftet Dansk Sociologi nr. 3, årgang 32, 2021

Intentionen med netværket var at tiltrække personer, som havde personlige erfaringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, og som havde forsøgt at tage et opgør med undertrykkende normer.

Fra politisk hold var initiativet tænkt som et netværk for etniske minoriteter, men det viste sig, at også personer med majoritetsdansk baggrund meldte sig. Det drejede sig om personer, der havde haft tilknytning til kristne trossamfund som Jehovas Vidner og Indre Mission. At netværket fik en sådan bredde førte til, at nogle politikere – dog uden held – krævede netværket nedlagt.

Konklusioner

Analysen af netværksmedlemmernes fortællinger viser, at der er klare fællestræk, når man forlader en religion. Disse fællestræk går på tværs af majoritetsdansk og minoritetsetnisk baggrund og ses, uanset om man forlader kristendommen eller islam. Forløbet fra den første tvivl til det endelige brud med religionen kan være meget udfordrende, blandt andet fordi bruddet kan få alvorlige sociale konsekvenser.

I mindre kristne menigheder som eksempelvis Jehovas Vidner ses en institutionaliseret udstødelse af ’frafaldne’, der kan føre til et hårdt brud – også med ens nærmeste familie. I muslimsk sammenhæng er processen derimod mindre fastlagt og kan være meget konfliktfyldt. Såvel sociale repressalier som stor eksistentiel usikkerhed kan bidrage til, at nogle ’frafaldne’ efterfølgende døjer med alvorlige psykiske udfordringer.

Artiklen diskuterer også, hvordan medlemmerne af ’Meningsdannernetværkets’ beretninger indgår i en sammenhæng, hvor indvandreres og islams rolle er et emne, der udspiller sig forskellige samfundsmæssige kampe omkring. Det kan ses i den skarpe politiske kritik, som deltagelsen af eks-kristne netværksmedlemmer medførte. Det ses også ved, at nogle etniske minoritetsmedlemmers fortællinger ikke handler om at krydse en klar grænse, hvor de træder ud af et religiøst miljø og dermed ændrer deres personlige placering i et statisk landskab. Deres beretninger handler i stedet om at forhandle og om at flytte grænserne i deres egne familier og deres egne etniske minoritetsmiljøer.