Analyse af offentlig hjælp

Baggrund:

Der har være rejst kritik af ordningen om offentlig hjælp i Grønland. Derfor har Socialdepartementet i Grønlands Selvstyre ønsket en vurdering af, hvordan systemet fungerer i forskellige henseender. Det gælder blandt andet i forhold til udmålingen af hjælpen efter henholdsvis skøn og faste takster, og om det kan betale sig for den enkelte modtager at gå fra offentlig hjælp til ordinær beskæftigelse.

En del af modtagerne har fået offentlig hjælp i lang tid. Derfor har Socialdepartementet ønsket at få undersøgt, hvad det er for udfordringer, denne gruppe af modtagere har, og hvilke tilbud kommunerne giver dem. Endelig har Socialdepartementet ønsket en analyse af, hvordan Selvstyrets finansiering af kommunernes udgifter til overførsler fungerer på tværs af de forskellige ordninger, og især af begrundelserne for, om man skal have et større eller mindre element af central refusion af kommunernes udgifter.

Resultater:

Faste eller skønsmæssige takster?
VIVEs undersøgelse viser, at de grønlandske kommuner i vid udstrækning anvender faste takster i udmålingen af hjælpen, selvom loven ikke lægger op til det, og kun i mindre grad benytter sig af skønsmæssige vurderinger. Men taksterne varierer mellem kommunerne.

Er der samspilsproblemer?
VIVE har undersøgt forskellige familietypers indkomstforhold, og det viser sig, at der er tilfælde, hvor det ikke vil kunne betale sig økonomisk for en person at tage et lavtlønnet arbejde. Det afhænger blandt andet af de mere specifikke forhold omkring modtagernes bolig- og familieforhold.

Karakteristik af offentlig hjælp modtagerne og tilbuddene til dem
Modtagerne af offentlig hjælp har en bred vifte af udfordringer. De spænder fra utilstrækkelige faglige kvalifikationer over personlige udfordringer til manglende sociale kompetencer. For at imødegå de forskellige udfordringer tilbyder jobcentrene (Majoriaq) blandt andet efteruddannelse og opkvalificering og – i varieret grad – sundhedstilbud.

Kommunaløkonomien
Endelig afdækker undersøgelsen forskelle i den måde, hvorpå Selvstyret finansierer kommunernes overførselsudgifter på de enkelte områder. Forskellene vil dog mindskes med de beslutninger om ændret finansiering, der allerede er truffet. Det konkluderes, at spørgsmålet om større eller mindre grad af refusion må ses i en helhed på tværs af de forskellige ordninger og også må tage hensyn til udligningsmæssige konsekvenser.

Anbefalinger:

På baggrund af analysen giver VIVE en række anbefalinger, som Socialdepartementet kan tage med i de videre overvejelser om, hvordan den offentlige hjælp reformeres og moderniseres, så den fungerer mere hensigtsmæssigt og tidssvarende. Baggrunden for anbefalingerne er målsætninger om at ensarte takster og skabe større incitament til at overgå fra offentlig hjælp til arbejde, at reducere de administrative omkostninger og gøre borgerne ansvarlige for egen økonomi. Det er naturligvis op til politikerne at afgøre, hvordan disse målsætninger skal afvejes i forhold til andre hensyn – og i forlængelse heraf, om der skal ændres i overførselssystemet.

Metode:

Konklusionerne i undersøgelsen er draget på baggrund af en række kilder. Her har indgået statistiske data til karakteristik af modtagerne af offentlig hjælp samt en mindre survey blandt Grønlands fem kommuner. Men først og fremmest bygger konklusionerne på en række interview med forvaltningerne på området i tre af de fem kommuner og enkelte interview med berørte borgere.