Analyse af MED-systemet

Data er indsamlet fra over 2.800 MED-repræsentanter (medarbejdere og ledere) i kommuner og regioner, og analysen viser, at MED-systemet sagtens kan forenkles, uden at det går ud over formålet.

MED-systemet indebærer, at der nedsættes en række udvalg i kommunerne og regionerne. Her skal ledelse og medarbejderrepræsentanter drøfte forskellige spørgsmål med relevans for medarbejderne – såsom budgettets konsekvenser for arbejdspladsen, personalepolitikken, omorganiseringer, arbejdsmiljø mv.

Undersøgelsen viser, at der er meget stor variation i, hvordan MED-systemet er organiseret i forskellige kommuner og regioner. Men der er ingen sammenhæng mellem, hvordan MED-systemet er organiseret, og hvordan MED-repræsentanterne vurderer MED-udvalgenes indflydelse. Systemer med to niveauer og systemer med relativt få MED-repræsentanter vurderes således ikke at give mindre indflydelse end organiseringer med flere niveauer og flere medlemmer. Derfor er der umiddelbart ikke grund til at have store – og dyre – MED-systemer med mange niveauer og mange udvalgsmedlemmer.

De kommuner, der har det laveste tidsforbrug, bruger 1,7 årsværk pr. 1.000 ansatte på MED-arbejdet. I den modsatte ende af skalaen er der kommuner, som bruger godt og vel 10 årsværk pr. 1.000 ansatte på MED. Det gennemsnitlige tidsforbrug på MED-arbejdet i kommunerne er seks årsværk pr. 1.000 ansatte. Kommunerne bruger i alt 2.000 årsværk om året på MED-systemet.