Akutlægehelikopter i Jylland
Udgivelsens forfattere:
- Anne Brøcker
- Susanne Reindahl Rasmussen
- Marie Brandhøj Wiuff
- Iben Emilie Christensen
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Sundhed Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Patienter fra den nordvestlige del af Region Midtjylland samt Thy-Mors-området i Region Nordjylland har størst gavn af akutlægehelikopteren på grund af dens placering i Karup Lufthavn. Det viser erfaringerne fra en forsøgsperiode med akutlægehelikoptere, som KORA har evalueret.
Patienterne oplever, at akutlægehelikopteren medvirker til at skabe tryghed i akutte situationer. De lægger især vægt på, at akutlægehelikopteren hurtigt kan transportere dem til et specialiseret sygehus.
Evalueringen viser også, at akutlægehelikopterens potentiale i forhold til at spare tid ikke bliver fuldt udnyttet. Den vigtigste barriere er, at der ikke er landingspladser tæt på alle relevante afdelinger ved de højt specialiserede hospitaler.
Desuden betyder lovgivningsmæssige begrænsninger, at helikopteren ofte ikke kan lande tæt på skadestedet, når det er mørkt eller dårligt sigte, selvom der findes tekniske løsninger på problemet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
DSI Forlag