Ældres helbred, funktionsevne og livsstil

Baggrund

Levealderen for den danske befolkning er steget markant i de seneste 50 år. På baggrund af denne udvikling er det blevet relevant at fokusere på, hvorvidt de ekstra leveår også er gode leveår. Helbred og funktionsevne er vigtige forudsætninger for et selvstændigt liv og har stor betydning for, hvordan ældre oplever deres livskvalitet. Viden om ældres helbredsforhold og funktionsevne samt udviklingen i disse over tid er også centralt i forhold til de socioøkonomiske fremskrivninger, som forsøger at tage højde for betydningen af det stigende antal ældre borgere. Ud fra dette kan man beregne, hvor mange ressourcer samfundet fremover må forvente at bruge på sundheds- og omsorgsydelser. På baggrund af dette er rapportens formål at analyse-re og beskrive helbred, funktionsevne og livsstil blandt den del af den danske befolkning, som er 52 år og derover.

Resultater

Ældredatabasens resultater viser, at de ældre voksne i løbet af perioden 1997-2017 har fået en mere aktiv og sund livsstil – dog er der især blandt de ældste ældre en stor diversitet i forhold til helbred funktionsevne og fysiske aktiviteter.

Ikke desto mindre, vurderer størstedelen af befolkningen på 52 år og derover, at deres helbred er godt – dette gælder også de ældste aldersgrupper. De fleste har god fysik og oplever ikke besvær med at udføre daglige aktiviteter, dog stiger andelen med funktionsnedsættelser med alderen. Ligeledes har de allerfleste 52-årige og derover en god kognitiv funktion, dog er der tendens til, at folk oplever flere problemer med kognitive evner, jo ældre de bliver.

Især ældre i ”den tredje alder” trives godt, dvs. ældre i pensionsalderen, som endnu ikke har oplevet de mere negative aspekter af alderdommen såsom flere fysiske skavanker og det at miste sin partner. 

Vi kan se, at alderdommen er under forandring. Selvom den positive udvikling i forhold til fysisk funktion og helbred går langsommere end tidligere, så er det en stor forandring, at især mændene lever længere. Det betyder, at færre ældre (kvinder) lever alene i en høj alder. Det at have en partner kan have en positiv betydning for, hvordan danske ældre oplever deres trivsel og livskvalitet. Rent praktisk kan det også betyde, at ældre med en partner har mindre behov for hjælp udefra.

Vores resultater tyder også på, at ældre har fået en mere aktiv og sund livsstil siden 1997, hvor de første undersøgelser i Ældredatabasen blev foretaget. Der er for eksempel mange, som ikke ryger længere, og flere dyrker motion og er fysisk aktive i hverdagen. Dette har uden tvivl en positiv betydning for funktionsevne og trivsel.

Danske ældres helbred i procent

Nedenfor er et uddrag af Ældredatabasens resultater fra 2017, der omhandler helbred og livsstil blandt de 52–97-årige danskere:

• 61 % trives godt i deres dagligdag.
• 68 % vurderer, at de har et godt helbred.
• 34 % har eller har haft forhøjet blodtryk (det er dermed den mest udbredte sygdom).
• 51 % dyrker motion mindst én gang om ugen (kvinder er en smule mere aktive end mænd).
• 17 % er rygere.
• 17 % er overvægtige.
  

Eksempler på udvikling

Det særlige ved Ældredatabasen er, at man kan sammenligene resultaterne over en periode på 20 år. Her er eksempler på udviklingen i danske ældres helbred fra 1997 til 2017. 

• I 1997 vurderede 56 % af de 77-årige deres helbred som godt. Dette tal var i 2017 steget til 63 %. 
• I 1997 oplevede 53 % af de 77-årige ikke noget fysisk besvær med af udføre en række dagligdagsaktiviteter som for eksempel at gå på trapper, tage tøj på, klippe tånegle og gå i bad.
• I 2017 var antallet steget til hele 63 % af de 77-årige, der ikke oplevede besvær ved at udføre disse aktiviteter. 
• I 1997 dyrkede 32 % af de 77-årige motion mindst én gang om ugen, fx sport, dans el-ler gymnastik. I 2017 var det hele 52 % af de 77-årige, der motionerede mindste én gang om ugen.

Rapporten indeholder flere tal, der viser danske ældres helbred, sundhed, fysisk- og kognitiv funktionsevne fordelt på forskellige aldersgrupper og årstal.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af deskriptive analyser på Ældredatabasen, som er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 52 år og derover. Ældredatabasen er samtidig en forløbsdatabase, der så vidt muligt følger de samme ældre over tid med fem års mellemrum. Analyserne tager primært afsæt i den nyeste indsamling af Ældredatabasen fra 2017 (med i alt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år) om ældres helbred, funktionsevne og livsstil. Hvor det er muligt, beskriver analyserne også udviklingen siden 1997 på baggrund af alle fem bølger af Ældredatabasen (1997-2017).