Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

På opdrag fra Ældre Sagen har VIVE analyseret data fra 2018 om, hvordan de 65+-åriges forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser ser ud. VIVE har også undersøgt, om der er sket ændringer i forbruget fra 2012 til 2018. Endelig ser rapporten på, hvad der karakteriserer de ældre med flere samtidige sygdomme (komorbiditet), sandsynligheden for at modtage behandling for psykisk sygdom, samt hvor mange ældre, der modtager genoptræning og vedligeholdelsestræning.

De samlede omkostninger stiger med alderen

Vi finder generelt, at de samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger stiger med alderen. Dette dækker over, at sundhedsomkostningerne stiger indtil 85-årsalderen, hvorefter de falder, men at hjemmeplejeomkostningerne stiger med alderen og stiger mere for ældre i starten af 80’erne og derover.

Byboere modtager flere ydelser end ældre på landet

Rapporten har også set på sociale og befolkningsmæssige variationer i det gennemsnitlige sundheds- og plejeforbrug og fundet en statistisk signifikant sammenhæng på alle undersøgte punkter. Rapporten finder, at køn, alder, uddannelse, husstandstype, civilstand, og om man ejer sin bolig, har betydning for, hvor mange sundheds- og plejeydelser, man modtager. Endelig finder vi, at det også har betydning for sundheds- og plejeydelserne, om den ældre bor på landet eller i byen.

Hver tredje 85-89-årige får psykofarmaka

Langt størstedelen af de ældre, der modtager behandling for psykisk sygdom, bliver behandlet med medicin. Andelen af ældre, der modtager medicinsk behandling, stiger med alderen, således at 35 procent af de 85-89-årige får psykofarmaka.

Vi finder også, at andelen af ældre med flere konkurrerende sygdomme (komorbiditet) stiger indtil 85-89-årsalderen, ligesom antallet af konkurrerende sygdomme også stiger. Herefter falder både andel og antal igen.

Det samlede forbrug faldt fra 2012 til 2018

Når vi sammenligner det samlede forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser i 2018 med forbruget i 2012, ser vi et fald for alle aldersgrupper. Udviklingen skyldes et mindre fald i forbruget af sundhedsydelser og et markant fald i den leverede hjemmepleje.

Metode

Analyserne i rapporten bygger på registerdata. Dette inkluderer registre for sygehusaktivitet (Landspatientregisteret), aktiviteter i primærsektoren (Sygesikringsregisteret) og visiteret hjemmepleje (Ældredatabasen). Endvidere er indhentet registeroplysninger om en række sociodemografiske forhold i Danmarks Statistiks registre.

Rapporten er en registerbaseret tværsnitsanalyse, der er baseret på omkostninger i ét år for alle, der var 65 år eller ældre og bosiddende i Danmark. Omkostninger er opgjort i 2018 og 2012. Lineær regression og logistisk regression er brugt til at identificere betydende sociodemografiske faktorer.