Ældres beskæftigelse og tilbagetrækning - Notat baseret på Ældredatabasen

Manglen på arbejdskraften står højt på dagsordenen både herhjemme og i mange andre lande, og den ældre del af arbejdsstyrken er en af de grupper, der kan bidrage til at øge beskæftigelsen ved at blive længere på arbejdsmarkedet. De seneste 20 år er den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning da også steget markant.

I dette notat præsenterer vi en række resultater vedrørende ældres forventede og faktiske tilbagetrækningsalder, deres beskæftigelse efter folkepensionsalderen, og hvorvidt det at arbejde i en høj alder sker af lyst eller mere nødtvungent.

Notatet er bestilt og betalt af brancheorganisationen F&P, Forsikring og Pension.

Vi trækker os senere tilbage

Tendensen med en senere alder for tilbagetrækning viser sig også i, hvornår 57-årige i henholdsvis 2017 og 2022 svarer, at de forventer at trække sig tilbage. I 2017 forventede 58 procent af dem at arbejde indtil 65 år eller senere. I 2022 gjaldt det 68 procent.

Tendensen bekræftes, når vi ser på, hvornår de 67-årige faktisk har forladt arbejdsmarkedet. Mens 26 procent af de 67-årige i 2017 arbejdede indtil 66 år eller senere, var tallet i 2022 steget til 47 procent.

Vi bliver længere, end vi havde regnet med

Da personer fra årgang 1955 i 2012 var 57 år, forventede 5 procent af dem at trække sig tilbage som 68-årige eller senere. I 2022, da den samme årgang var blevet 67 år, var hele 28 procent af dem imidlertid stadig i beskæftigelse. Samtidig forventede en markant større andel af de 57-årige i 2012, at de ville forlade arbejdsmarkedet som 62- eller 65-årige, end der rent faktisk gjorde det.

Den senere tilbagetrækning end forventet gælder både mænd og kvinder, ligesom det gælder på tværs af uddannelsesmæssig baggrund.

Mange selvstændige blandt beskæftigede over 70 år

De, der arbejder efter folkepensionsalderen, adskiller sig fra yngre aldersgrupper ved, at mange af dem er selvstændige eller er medhjælpende ægtefæller. 44 procent af de beskæftigede på 72, 77, 82 og 87 år er selvstændige eller medhjælpende ægtefæller mod 10 procent af de beskæftigede på 62 år.

Relativt få af de beskæftigede på 72, 77, 82 og 87 år oplever, at deres arbejde er for fysisk krævende (7 procent) eller for stillesiddende (16 procent). De tilsvarende andele for beskæftigede 62-årige er henholdsvis 17 og 28 procent.

Tilsvarende oplever færre af de ældre end af de 62-årige lønmodtagere gener for trivsel. Det gælder både, om man er generet af højt arbejdstempo, travlhed og stramme tidsplaner, manglende indflydelse eller manglende anerkendelse og respekt.

67-årige ser især ud til at arbejde af lyst

Blandt de 67-årige, der er i beskæftigelse, vurderer flere, at de har en god livskvalitet, et godt helbred og en god økonomi, end tilfældet er blandt deres jævnaldrende, der har forladt arbejdsmarkedet.

Flere af de beskæftigede end af de tilbagetrukne i aldersgruppen har en videregående uddannelse. Derfor har de beskæftigede formentlig bedre pensionsopsparinger end dem, der har trukket sig tilbage. Dette taler for, at en del af de beskæftigede arbejder, selv om de har råd til at forlade arbejdsmarkedet. Omvendt har nogle af tilbagetrukne givetvis været nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet tidligt af på grund af dårligt helbred – og måske med en dårlig økonomi til følge.

Metode

Notatet baserer sig på spørgeskemadata fra Ældredatabasen kombineret med få registeroplysninger. Ældredatabasen om-fatter personer fra hver femte årgang fra 52 år og opefter, og data er indsamlet hver femte år fra 1997 til 2022. Data fra 2022 er vægtet for at korrigere for bortfald.

De første resultater baseret på Ældredatabasen for 2022 er medtaget i notatet. Resultater vedrørende faktisk tilbagetræk-ningsalder for 2022 vil blive grundigere analyseret, når databasen er blevet suppleret med yderligere information om emnet.